I 1999 var Ib Hjort på gården Udbyneder Østergaard nået til et punkt, hvor der skulle ske noget andet for at komme videre indtjeningsmæssigt.
- Vi havde høstet okay som konventionelle. Det sidste år inden omlægning lå vi på 80 hkg i snit i hveden. På det tidspunkt dyrkede vi hvede efter hvede. Men vi skulle gøre et eller andet for at flytte os, og min regnskabsfører kom med forslaget, hvorfor ikke begynde med økologi. Vi starter på et nul, og det kan kun fremad herfra, fortæller Ib Hjort om kommentaren fra regnskabsføreren.
Det var et forslag, der ikke lige umiddelbart lå først for hos ham, men efter nogle overvejelser og drøftelser, om hvorvidt jorden kunne fungere økologisk, blev valget truffet, og omlægningen begyndte i 1999.
- Vi overvejede, om noget af jorden forsat skulle drives konventionelt, men jeg valgte, at al jorden skulle omlægges, fortæller han.
Udbyneder Østergaard driver i dag omkring 708 hektar, og har forpagtet 20 hektar ud til en gulerodsproducent. Dertil kommer 40 hektar skov, så i alt driver de 768 hektar. De er fire mand til at klare dette. Jordtyperne er varierende, og nogle af markerne er placeret på inddæmmet jord.
Gazelle i 2014
Noget kunne tyde på, at det ikke var nogen dårlig beslutning at skifte over til økologi. I 2014 blev Udbyneder Østergaard ApS kåret som årets Gazelle af Børsen.
- Du kan sige, at vi har fordoblet vores økonomi, efter vi er gået over til økologi, oplyser han.
Til spørgsmålet hvordan man opnår at blive årets gazelle, svarer han:
- Vi prøver at finde ting, der passer ind på vores bedrift. Det har vi blandt fundet med fremavl af korn og et stort areal med frøavl.
Gartneriafgrøder er ikke noget for Ib Hjort.
- Der er et godt bidrag på gartneriafgrøder, men de opererer med små arealer. Det er for småt for os. Jeg vil kunne fylde siloerne op, så der skal være noget volumen i det. Grønsager er ikke noget for mig.
Overgangen til økologi
På Udbyneder Østergaard eksperimenterede de med dyrkning af korn på rækker og brugen af forskellige kvælstoffikserende planter i overgangen til økologi.
- Noget af vores jord ligger nabo til Overgaard Gods, og vi havde et godt bekendtskab til Flemming Juncker. Han var også med i vores forsøg. Vi ville se, hvordan kvælstoffikserende planter såsom kællingtand, serrandel, underjordisk kløver, rødkløver og hvidkløver opførte sig i kornet, fortæller Ib Hjort.
Dog ikke alle forsøgene tog sig heldigt ud det første år, og det betød, at de flere steder ikke høstede korn.
- Vi fik også taget prøver af jorden for at se, hvor meget kvælstof vi havde til rådighed efter de kvælstofproducerende planter, og et enkelt sted målte vi helt op til 240 kg tilgængeligt kvælstof, husker han.
Rødkløver, blodkløver og serrandel blev for kraftige og trak kornet ned. Derimod kællingetand og hvidkløver havde de gode erfaringer med, da de ikke havde samme negative effekt.
- Vi er dog holdt med at så kløver, da vi også får det som ukrudt, og det duer ikke i vores store areal med frøavl, fortæller han.
Arealet med frøavl tæller frøafgrøderne: rajgræs og timothe. Derudover er der også i år udlagt arealer med hundegræs, rajsvingel og engsvingel.
Ib Hjort ser frø som en god vekselafgrøde.
- I år vil vi prøve med hundegræs. Det er en afgrøde, der helst skal undgå frost under skridning og blomstring, samt have kig til vand. Begge ting er noget, vi mener, er opnåeligt på vores ejendom. Ideen kom fra Overgaard og deres landbrugschef, som tidligere har været på Fyn og dyrket hundegræs der.
Håndtering af ukrudt
Ib Hjort hælder til at benytte striglen i kampen mod ukrudt.
- Jeg synes, 700 hektar er et stort areal at skulle over med en radrenser. Der har vi en større kapacitet i vores strigle, fortæller han.
Til denne sæson har de indkøbt endnu en strigle med en bredde på 18 meter. De strigler typisk tre til fire gange, og har meget fokus på de første blindstriglinger og rettidigheden af disse.
- Vi skal være over det, og kan det lykkedes, kan vi faktisk holde det rimeligt rent. Men vejret i år har virkelig givet udfordringer med timingen.
På den nyindkøbte strigle er der monteret frøudstyr, så de ved den sidste strigling kan så frøudlæg. De to strigler, er begge monteret med lige tænder.
- De lige tænder har jeg gode erfaringer med. Vi kører med en høj fart 15 til 16 kilometer i timen, og ved denne hastighed får vi en god effekt på ukrudtet, siger han.
Angående strigling i ærter og hestebønner nævner Ib Hjort, at omkring fremspiring skal man undgå strigling, da de er ekstra sårbare på dette tidspunkt.
- De kan nemt knække under fremspiring, men når de er kommet op, og har sat løvblade er de meget mere hårdfører og kan tåle en strigling.
Til at optimere kapacitet og effektivitet kører de med GPS og autostyring.
Den forpagtede jord med gulerødder får ekstra opmærksomhed omkring ukrudt.
- Der er meget arbejde ved dyrkningen af gulerødder - specielt omkring ukrudtsbekæmpelsen - hvor forpagteren blandt andet stenstrenglægger, samt brænder/opvarmer jorden med gas, og der foretages radrensning og håndlugning. Det giver os en fordel i forhold til ukrudtstrykket, når jeg året efter dyrker andre afgrøder. Et minus er dog trykskader, da de kører med smalle hjul, så ofte er det nødvendigt med grubning efterfølgende, fortæller han.
Kapacitet til at bekæmpe rodukrudt
Tre stubharver med fuld gennemskæring klarer effektivt bekæmpelse af rodukrudt i efteråret.
- Når vi bekæmper rodukrudt, sker det med et interval på tre til fire dage og med en kapacitet på op til 100 hektar pr. dag, når vi kører med tre harver. Det korte interval betyder, at vi kan ramme tidslerne lige, når de er spiret frem igen, hvor de er mest sårbare, oplyser Ib Hjort.
Til at bekæmpe kvik benytter de en Kvik Up harve.
Ukrudtsarter
Ikke alle ukrudtsarter har den samme betydning hos Udbyneder Østergaard.
- Kamiller i frøgræs kan vi håndtere. Da den er enårig, er den typisk en udfordring det første år i frøgræsset, mens andet år er marken mere ren. Gulurt er derimod en større udfordring specielt i kornet - på foragrene. Den er følsom overfor frost, men med de milde vintre vi har haft, har den klaret sig for godt. Her kunne det være en ide med en radrenser, fortæller han.
Med store arealer med fremavl er der stor fokus på blandt andet flyvehavre.
- Der må ikke forefindes enkelt strå, så skal det berørte område i marken kassereres - fra hjørne til hjørne, og det vil være uheldigt, hvis det for eksempelvis er på midten af marken. Vi går arealerne igennem tre gange og laver kontrol. Det er på ingen måde nemt i meterhøje ærter, forklarer han.
Jordbearbejdning ikke kun om efteråret
Størstedelen af jorden pløjes om foråret forud for vårsæd.
- Proceduren om foråret er typisk, at vi først nedfælder gylle, som efterfølges af pløjning. Derefter får jorden lov at ligge i omkring 10 dage, og der sås efterfølgende direkte i pløjejorden, fortæller Ib Hjort.
Til denne sæson har Ib Hjort købt en ny såmaskine. Tidligere har de kørt med en fire meter Rapid, men den nye såmaskine er af mærket VM med seks meter arbejdsbredde.
- Den er blandt andet valgt ud fra større arbejdsbredde, men også fordi den er monteret med større bærehjul i forhold til Rapid´en, og jeg mener, derfor vi kan undgå at pakke jorden alt for meget - specielt ved vendinger i forageren, forklarer han.
Fremavl giver fordele
Al dyrkningen af fremavl sker igennem Danish Agro, og frøet er tegnet på kontrakt hos DLF og DSV Hunsballe frø.
- Jeg har et rigtig godt samarbejde med Danish Agro, og fremavl giver os mulighed for at dyrke topsorter og resistente sorter, hvilket ikke er uden betydning, når vi ikke kan benytte planteværn til at beskytte planterne, fortæller Ib Hjort.
Alle udbytter registreres på markniveau og køres over brovægt inden indlagring.
- Vi har opnået et gennemsnitsudbytte i vårbyg på 55 hkg pr. hektar på 326 hektar med højeste udbytte på 72 hkg. Det er jeg meget tilfreds med, fortæller han og fortsætter:
- Skal også nævne, at jeg er særdeles godt tilfreds med udbytterne i frøgræs.
Af andre fordele ved dyrkningen af fremavl fremhæver Ib Hjort dyrkningen af ny jord.
- På ny jord, der skal omlægges, kan jeg allerede i omlægningsåret dyrke fremavl. Det er med til at give et positivt resultat, fortæller han.
Ekstra rengøring og krav til opbevaring
Da Ib Hjort kun har fremavl og et stort areal med frøgræs, har de også meget fokus på rengøring af deres maskiner, når de skifter i mellem sorter og marker.
- Men også ved opbevaringen skal vi have fokus på placeringen og opbevaringen. Vi har både planlager og amerikaner siloer. Tre styks a 10.000 tønder. Frøet tørres og opbevares på planlageret, hvor vi har en del forskellige rum, at placere frøene i, forklarer han og fortsætter:
- En simpel måde, hvorpå vi kan tage en del af den grove rengøring, er for eksempel ved høst af korn, hvor vi først tager et skår på 10 til 20 meter, og derefter tømmer tanken ud på jorden.
- Havre er taget med i år, da vi har et nyt areal, og vi har her en afgrøde, som vi nemmere kan adskille fra de andre kornsorter i forhold til opbevaring, fortæller han.
Gylle og bælgplanter går hånd i hånd
Gyllen aftages primært fra en konventionel svineproducent og en mindre mængde fra en kvægbonde.
- Den totale mængde passer med det, jeg må modtage af konventionel gødning, fortæller Ib Hjort og fortsætter:
- Ifølge ny lovgivning er der mulighed for at modtage mere ikke-økologisk gødning, hvis der indgår 20 procent bælgplanter i markplanen, det betyder, at jeg har det gylle, som er nødvendigt for at få tingene til at fungere optimalt. ?
