På Fenstengaard har Henning Kreutzfeldt haft opformeringsbesætning siden 1987. Dengang lå resultatet på cirka 18 grise pr. årsso, og i seneste produktionsrapport ligger det på 30,2 fravænnede grise pr. årsso. Der er 285 søer på Fenstengaard, og der dyrkes 190 hektar, hvorved de er selvforsynende i foder.
Gamle Morten Korch-stalde
Meget af inventaret er det, der oprindeligt var på gården, og det mest iøjnefaldende er stalden, hvor poltene går. Her er det gamle slagtesvinestier med fast gulv både i stien og i rensegangen, og der skal skrabes ud manuelt i alle stier dagligt. På trods af at det er mere arbejdskrævende at holde poltene på denne måde, så er der en ganske særlig grund hertil.
- Da vi startede med at have opformering, gik det op for mig, at disse stier kunne fungere optimalt til opstaldning af polte, og grunden til det er netop de faste gulve, siger Henning Kreutzfeldt.
- Vores polte udvikler meget stærke ben af at gå på det faste gulv frem for på spalter, og det er også det, vi hører fra vores kunder, uddyber Henning Kreutzfeldt.
Hvordan man får 30,2 grise på en yorkshire-so
Der er selvfølgelig mange parametre, der spiller ind, når man skal opnå resultater som på Fenstengaard. Ud over stor omsorg for dyrene og stærke ben er der mange andre ting, der formodentligt spiller ind.
- Vi gør alting meget systematisk, påpeger Heidi Lyngby Madsen. Det vidner sedler på dørene ind til alle farestaldene også om. Her står der udførligt beskrevet hvordan der skal fodres i den enkelte afdeling.
- Desuden er vi overordentligt omhyggelige, når det kommer til brunstkontrol. Alle brunster skrives ned på de nye polte, og de løbes tidligst i anden brunst. Det er, når de er cirka otte måneder gamle og vejer 130 kg. Har de ikke den størrelse ved anden brunst, så venter vi til næste brunst, forklarer Heidi Lyngby Madsen.
- Vi mener det er godt givet ud at lade polten få den rette størrelse inden løbning, og da det desuden er det de færreste søer, der når at få seks læg her, da de ryger ud på baggrund af faldende indeks inden da, så kan vi godt håndtere, at de bliver lidt store inden første løbning. Så får vi stærkere dyr, lyder begrundelsen fra Henning Kreutzfeldt.
- I poltens første brunst bliver polten flyttet fra poltestalden og ned i løbeafdelingen. Her får hun lov at møde ornen og står herefter i løbeafdelingen til anden brunst, hvor hun løbes. Vi løber alle polte tre gange, og søerne løbes to gange. Det, syntes vi, fungerer optimalt, siger Heidi Lyngby Madsen.
Tæt på gult kort-grænsen
Alle medarbejdere er meget konsekvente, når det gælder smittebeskyttelse. Besætningen har tidligere ligget lige på grænsen for at indkassere gul kort for et for højt medicinforbrug. Det er der helt styr på nu, efter at der er sat kraftigt ind på området.
- Poltene går i et staldafsnit for sig selv, som er adskilt fra resten af besætningen af en foderlade. I poltestalden foregår der naturlig immunisering af poltene, og de behøver derfor i princippet ikke i karantæne hos køberen, før de sættes ind i besætningen.
Et andet tiltag for at holde medicinforbruget nede er brugen af gødningsimmunisering. Tidligere kæmpede besætningen med en voldsom spædgrisediarre, og dødeligheden var skyhøj. Derfor valgte de at gøre et forsøg med gødningsimmunisering, og det var noget, der hjalp.
Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer den 7. januar 2012, eller på www.hyologisk.dk. Der kan bestilles abonnement på 76207970 eller på www.agrar.dk.
