De første omfattende erfaringer med den nye forsuringsteknologi, SyreN, er positive på Skalmstrup Maskinstation ved Randers. Her har man allerede brugt 60-70 tons syre i den første sæson med systemet, der blev introduceret i foråret 2010 af firmaet Biocover A/S.
- Der var mange forskellige overvejelser i beslutningsprocessen, men de grundlæggende problemstillinger - at undgå at skulle nedfælde på græs og sortjord samt et markant ønske om at få noget mere kvælstof, var de bærende argumenter i beslutningen, siger Brian Justesen, driftsleder på Skalmstrup Maskinstation.
- Da vi jo lige skulle lære, hvad det var for noget vi havde købt, lage vi ikke for mange planer for anvendelse til at starte med fortæller Brian Justesen.
Han fastslår dog, at det hurtigt stod klart, at der var nogle driftsmæssige optimeringer, som han ikke havde fået øje på fra starten, og at SyreN kunne hjælpe med at skaffe en meget stor besparelse på gødningskontoen.
- Vi anvender normalt en gødningsstrategi på raps med 20 kubikmeter gylle tidligt og derefter NS 21-24-granulat samt flydende urea. Med SyreN systemet så vi pludselig en ny mulighed. Vi kunne erstatte NS granulatet med en øget mængde gylle og svovlsyre. Den ny strategi blev derfor 25 kubikmeter gylle tidligt og flydende urea.
- Dermed sparede vi en overkørsel på raps. Det er jo en besparelse på cirka 120 kroner pr. hektar for en overkørsel, og med vores 800 hektar vinterraps bliver det til en besparelse på cirka 96.000 kroner.
Ville se
systemet an
- Vi ville selvfølgelig lige se systemet an i den første sæson, så vi har ikke anvendt det på hele arealet i år, men til næste år bliver det en fast del af vores egen S-gødskningsstrategi. Dertil er der mange andre fordele forbundet med denne metode. Raps kvittere godt for svovl tidligt på sæsonen, og med tilsætning igennem gyllen kan vi nok ikke komme tidligere i marken end det. Dertil sparer vi penge på gødningen, siger Brian Justesen.
Han fremhæver, at svovlsyre er en prisbillig kilde til svovl, og urea er også en billig N-gødning. Ved at anvende de to typer i stedet for tre med NS granulat har vi sparet et pænt beløb på gødningskontoen siger han.
- Og så er der den øgede mængde kvælstof.
Tydelig
effekt
- Vi er ikke i tvivl om, at SyreN har en effekt - det er meget tydeligt at se i marken, da gyllen får en helt anden konsistens og bliver som en irgrøn flødeagtig substans. Vi har også kørt noget afgasset gylle ud. Det var helt kolossalt, som den reagerede med gyllen og det skummede hele marken til ved udlægningen. Det forøgede volumen gjorde, at hele marken blev dækket med gylle i stedet for udlagt i striber, og det er jo heller ingen skade til.
- Hvor meget mere kvælstof vi får er jo en meget variabel sag. Vi har valgt ikke at skære ned på mængden af kvælstof, men at lade den ekstra mængde blive til et merudbytte. De afgrøder, der i denne sæson har fået den forsurede gylle er i skrivende stund endnu ikke færdighøstede, og Brian Justesen kan derfor ikke sætte præcise tal på effekten.
- Men vi er ret sikre på, at det har en effekt. For eksempel kørte vi på en hvedemark ved Hadsten, hvor kun en del af marken fik forsuret gylle, og da kunne vi se en klar farveforskel. Det var som om, marken var delt med en kniv. Så skarp var grænsen. Om det skyldtes bedre-N-effekt eller svovlen tør jeg ikke at sige. Men der var en klar effekt, siger Brian Justesen.
SyreN får genvalg
af kunder
- Til efteråret vil SyreN komme til indsats i rapsen igen. Vi anvender cirka 15.000-20.000 kubikmeter gylle til raps i august siger Brian Justesen.
- Med vores nye erfaringer med SyreN, vil vi også her tage et nyt system i brug. Vi vil udlægge gyllen på sortjord med slæbeslanger og doserer to liter svovlsyre med SyreN. Vores erfaring er, at vi dermed sænker pH til 6. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil give en meget stor mængde ekstra N, da temperatur og fugtighed normalt gør det problematisk med gylleudlægning på den årstid. Efter slangeudlægningen harver vi gyllen ned med en Tigerharve og sår raps i en arbejdsgang. Vi har normalt problemer med logistikken, når vi sortjordsnedfælder og harver/sår rapsen efterfølgende. Sortjordsnedfælderen kan ikke følge med såningen, og det resulterer i meget spildtid eller en ekstra omkostning på to vogne i stedet for en. Det er min forventning, at en 30 meter slæbeslangebom bedre kan følge med, og så er der svovlgødet i samme arbejdsgang - og der er ingen restriktion på anvendelse af svovl tilføjer han.
Vi er ikke længere i tvivl om SyreN-systemets fremtid, og vi vil køre alt det, vi kan med det, siger Brian Justesen.
Men flere kunder har allerede prøvet systemet og givet det genvalg, så Brian Justesen er overbevist om, at SyreN er kommet for at blive.
- Vi spår det en meget stor udbredelse. Alene anvendelse på raps kan forrente og afskrive hele investeringen, og det var slet ikke en del af vores overvejelser fra starten, siger han.
