Abonnementsartikel

Siden 2000 er hvedeudbyttet i Danmark kun steget ganske lidt, og fra at have ligget i front er vi nu en af efternølerne blandt de nordeuropæiske lande

Påstår naboen, at han igen i år har avlet mere hvede end nogensinde før, kan det være en sandhed med visse modifikationer.

For selvom der har været en årlig udbyttestigning i vinterhvede på 0,8 hkg pr. hektar i gennemsnit i løbet af de seneste fire årtier, så er udbyttet stort set ikke steget siden slutningen af 1990’erne. Forklaringen er først og fremmest de stramme regler for brugen af kvælstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men der er også en række andre faktorer, der medvirker til, at danske hvededyrkere i perioden fra 1990 til 2006 ikke har opnået en udbyttestigning på op til ti hkg pr. hektar, som burde være muligt, men i stedet kun har øget kerneudbyttet med 3,1 hkg pr. hektar.

Et problem for landmænd og samfundet

De stagnerende udbytter i hveden er dog ikke kun et problem i Danmark. For udviklingen i udbytterne i de øvrige nordvesteuropæiske lande har også stået i stampe siden år 2000.

Men det er et problem, at Danmark fra at have ligget i frontgruppen nu er faldet tilbage og tumler rundt i den bageste del af feltet. Og det er en udfordring for både den enkelte landmand, erhvervet og samfundet, da stigende kerneudbytter er en forudsætning for yderligere vækst i både landbrugsproduktionen og i eksporten.

Derfor har Videncentret for Landbrug og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) undersøgt, hvilke faktorer der især har betydning for hvedeudbytterne i Danmark.

N-kvoter koster dyrt

Resultatet af det arbejde har vist, at det stort set kun er forædling af nye sorter, der bidrager til at øge udbyttet i hveden, mens faktorer som kvælstofkvoter, udbringning af husdyrgødning og hyppigere dyrkning af flere års hvede trækker udbytterne ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Umiddelbart burde den fremgang, vi får som følge af forædling af nye sorter bidrage til en årlig fremgang i hvedeudbytterne på cirka 0,8 hkg pr. hektar. Når det ikke sker, hænger det sammen med, at vi undergødsker hveden, og derfor ikke kan udnytte udbyttepotentialet i de nye sorter optimalt, forklarer Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Ud over undergødskningen med kvælstof peger han også på, at kørslen med store tunge gyllevogne i hveden i foråret både forårsager direkte afgrødeskader og indirekte udbyttetab, da maskinerne pakker jorden så fast, at det påvirker udbytterne på markerne mange år frem i tiden. Forhold, som han mener, koster et udbyttetab i størrelsesordenen 3,7 til 4,3 hkg pr. hektar i hveden.

Læs hele artiklen i det nyeste nummer af Agrologisk, som udkommer fredag den 12. august. Her kan du blandt andet blive klog på, hvad den enkelte landmand ifølge en forsker kan gøre for at øge udbyttet i hveden.