Abonnementsartikel

Siden år 2000 er hvedeudbytterne i Danmark kun steget ganske lidt. Forbedrede sorter gør det muligt at avle 12 ton pr. hektar, men det kræver en målrettet indsats, mener forskere.

Kvælstofkvoter, lave afregningspriser og en række andre forhold har ført til, at hvedeudbyttet i Danmark i løbet af de seneste 20 år kun er steget med 3,1 hkg pr. hektar i gennemsnit. Det er betydeligt mindre end forædlingen af nye sorter berettiger.

Den samme tendens har været gældende i England gennem de seneste år. Derfor mener Bill Clarke, forsker på Broom's Barn Research i England, at der skal gøres en målrettet indsats for at øge udbytterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det, mener han, skal ske ved at udvikle nye sorter, der blandt andet har bedre resistens mod svampesygdomme og en længere kernefyldningsperiode. Men i en artikel i december-udgaven af Agrologisk understreger han samtidig, at de hvedesorter, der dyrkes, allerede har et udbyttepotentiale, der ligger langt over de udbytter, der høstes, og at landmændenes dyrkningspraksis derfor også spiller en vigtig rolle, hvis udbytterne skal hæves.

- Ud fra de udbyttestigninger, der har været de seneste år, vurderer han, at hvedeudbyttet vil stige med cirka 0,5 procent pr. år. Det svarer til, at de engelske landmænd vil høste ni ton hvede pr. hektar i gennemsnit i 2030.

Jordens frugtbarhed skal forbedres

Jørgen E. Olesen, der er forskningsprofessor på Aarhus Universitet, mener, at der er lange udsigter for et gennemsnitsligt hvedeudbytte i Danmark på 12 ton pr. hektar.

- Forædlingen af nye sorter har de seneste mange år bidraget til en udbyttestigning på 1,1 procent om året. Men den udbyttestigning har vi meget svært ved at finde i praksis. Det hænger sammen med, at vi har smidt udbyttegevinsten overstyr på grund af blandt andet kvælstofkvoterne og færdsel med tunge maskiner på markerne, siger Jørgen E. Olesen.

- Vi skal fortsat satse hårdt på forædling af nye sorter med bedre egenskaber. Men vi er også nødt til at have mere fokus på dyrkningspraksis og den måde, vi behandler jorden på. Derfor er vi nødt til at tænke bredt, så vi både tager hensyn til sædskiftet og ændrer dyrkningspraksis på en række områder. Nedmuldning af halm, dyrkning af efterafgrøder, reduceret jordbearbejdning og faste kørespor er derfor emner, der på mange ejendomme bør ofres flere kræfter på. Mange af disse tiltag kan umiddelbart virke som en ekstra udgift, men det er nødvendigt at forbedre jordens frugtbarhed, hvis vi vil gøre os nogen forhåbninger om at hæve udbytterne, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs hele artiklen i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 9. december. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.