Det er en smilende Nielli Simmelsgaard, der viser rundt på Overtorp I/S ved Karup i Midtjylland. Her produceres hun og ægtefællen Tommy 17.000 frilandsgrise om året.
- Selvom der er mere arbejde ved at producere grise på friland, har vi ikke et øjeblik overvejet konventionel svineproduktion, siger hun.
Med til det glade budskab hører, at priserne på frilandsgrise har været mere stabile end priserne på konventionelle slagtesvin. Med tillægsprisen på 3,70 kroner pr. kg har priserne ifølge Nielli Simmelsgaard aldrig været bedre.
Og med begrebet skovgrise blev ægteparret for nylig landskendt, da det under stor mediedækning lukkede 500 grise ud i en nærliggende skov. Skovgrise er et koncept, der er skabt af detailkæden Irma, hvis kunder kan få lov til at sætte tænderne i de midtjyske skovgrise til efteråret.
Men det er frilandsgrisene, der udgør kernen i Overtorps økonomi, og på det område har Nielli og Tommy Simmelsgaard store planer.
Efter sommerferien regner ægteparret nemlig med, at Viborg Kommune har færdigbehandlet den udvidelse, som skal give plads til 1.000 søer.
- Løbe-drægtighedsstalden er bygget i 2001 til 700 søer, men blev forberedt til 1.000 dyr i kraft af den halmlade, der fortsætter dér, hvor stalden slutter, fortæller Nielli Simmelsgaard.
- Vi kalder den optimiststalden, for vi kunne jo ikke vide, om vi nogensinde ville få lov til at udvide, men det har kun taget et lille års tid at få sagen kørt igennem, så det, synes vi, ikke er så slemt, siger hun.
Nielli Simmelsgaard tillægger en del af æren for det smidige sagsforløb, at Gråkjær Miljøcenter har haft ansvaret for byggeriet.
- De er professionelle og har styr på tingene. Og vi har ikke fået ubehagelige efterregninger. Deres overslag holder, fastslår hun.
Fodring på gulvet
Den ene afdeling i stalden er forbeholdt løbning, og her fodres søerne ved båsene. I drægtighedsstalden fodres der på gulvet, hvilket ifølge Nielli Simmelsgaard er den billigste løsning
- De er mere ens i hulden og i størrelse i modsætning til søerne i løbestalden, der af samme grund skal have individuel fordring, tilføjer hun.
Mens der bliver strøet, lukkes søerne ind i båsene, og det er det eneste tidspunkt, hvor dyrene ifølge Frilands regler må holdes fikseret.
Søerne går i tre ugers holddrift med seks uger i løbeafdelingen.
- De skal være pæne i hulden, og omløbningerne skal være fundet, forklarer Nielli Simmelsgaard, der har sit eget opdræt af sopolte.
Uden for stalden er der overdækkede stier, som søerne via en lem har adgang til. Gyllen bliver her ført ud med skrabere under spalterne, mens der inde i stalden er et linespilsanlæg under spaltearealet.
- Vi bruger store mængder strøelse, og det betyder, at der aldrig er problemer med at danne flydelag på gylletanken, siger Nielli Simmelsgaard.
Gylletank skjult af skov
Normalt er en gylletank ret synlig ude i landområderne, men på Overtorp er den skjult i en lille skov.
- Vi syntes ikke, at en gylletank er særlig pæn at se på, så vi besluttede at lægge den ovre i skoven. Men det mente kommunen ikke var en god idé, forklarer Nellie Simmelsgaard.
Hun tilføjer, at myndighederne trods alt gav lov, selv om de dengang mente, at en gylletank skulle ligge i nærheden af de øvrige produktionsbygninger.
- Men i dag er myndighederne mere medgørlige, siger hun
En uge inden faring lukkes søerne ud i på markerne, der er inddelt i folde adskilt af el-hegn. Hver anden fold er fri for dyr, og dér kan græsset gro uhindret indtil efteråret, hvor sohytterne så flytter ind.
Der går syv søer i hver fold, og det samlede areal, som søerne kan bruge, breder sig over 26 hektar. Der er vand i alle foldene, og vandrørene er lagt i 80 centimeters dybde.
- Vi har ikke de store problemer med faringerne i hytterne, selv om varmen godt kan være hård ved søerne, fortæller Nielli Simmelsgaard.
25 grise pr. årsso
Men en produktionen på 25 grise pr. årsso ligger hendes resultater noget lavere end i den traditionelle svineproduktion, men det er ikke noget, der bekymrer hende.
- Vi har en dødelighed på 18 procent, men sådan er det i naturen. Jo tættere man kommer på dyrenes naturlige levevis, des højere dødelighed må man forvente, siger Nielli Simmelsgaard og tilføjer, at de grise, der overlever, er stærke, mens de skravlede dør.
Den højere pris på frilandskød betyder, at hun skulle producere 35 grise pr. årsso, hvis hun skulle nå samme økonomiske resultat med en traditionel svineproduktion.
Nielli Simmelsgaard oplyser, at dækningsbidraget ligger på 6.000 kroner, men hun forventer, at de stigende foderpriser vil skære toppen af overskuddet.
- Måske lander vi på 5.000 i år, siger hun med en forventning om et godt resultat i år.
Krisen har også ramt Overtorp, men ikke så hårdt som tilfældet har været med mange andre i branchen.
- Selvom banken for nogle år siden holdt en lille salgstale for at fremme nogle valutaspekulationer, har vi holdt os fra det, og det er vi da glade for i dag.
Cirka halvdelen af 30 kilosgrisene går til videresalg, mens Nielli og Tommy Simmelsgaard laver slagtesvin af den anden halvdel.
På Overtorp I/S køber man foderet til svinene, og det har været lidt hårdt de seneste år, og Nielli Simmelsgaard har da også overvejet, om de selv skulle begynde at lave foder.
- Men så skal vi starte helt fra bunden, så det bliver nok ikke til noget, lyder det spekulativt fra hende.
Købte et kvægbrug
Nielli og Tommy Simmelsgaard er begge 38 år og mødte hinanden under deres landmandsuddannelse, der foregik på henholdsvis Holstebro og Hammerum Landbrugsskoler i 1990'erne. I 1997 købte de Overtorp, der dengang var et kvægbrug på 70 hektar. Ægteparret, der nu har to børn på henholdsvis to og fire år, begyndte med 300 søer og lavede Englandsgrise.
- Vi startede med alle søerne på friland, fordi banken ikke rigtigt troede på os og ikke ville låne os penge til at bygge en ny stald, husker Nielli Simmelsgaard og tilføjer:
- På det tidspunkt var priserne på svinekød rigtig dårlige, omkring seks kroner pr. kg, så man kunne købe billige polte. Det var - ligesom nu - det rigtige tidspunkt at starte.
I 2004 kom de med i Friland, hvor Nielli Simmelsgaard nu sidder i bestyrelsen.
Tommy Simmelsgaard arbejder mest i marken, og til det arbejde sværger han til de grønne maskiner. I maskinhuset står maskinerne fra John Deere i pæn orden:
En 6920, en 7530, en 7730, en 6506 og en mejetærsker model 2264. Desuden har familien også en havetraktor. Også det er en John Deere.
Maskinhuset rummer derudover en JCB rendegraver og en Weidemann 1370 minigraver samt en Holsø gruber. Desuden er der en 36 meter sprøjte fra Lindus.
Ægteparret Simmelsgaard har halvpart i en Underhaug kartoffeloptager, og til pasning af søerne bruges to ATV'er af mærket Suzuki 250 Quadrunner. Det er mest fruen i huset, der benytter ATV'erne.
- Jeg kører vand ud til de søer, der lige har faret og bytter rundt på smågrisene. Og så skal der hentes døde dyr. Jeg kører faktisk rigtig mange timer på dem, siger Nielli Simmelsgaard.
