Verdens mest spiste rodfrugt, kartoflen, har nu for første gang fået kortlagt sine gener. Et internationalt hold af forskere står bag opdagelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Det skriver Ingeniøren.

Forskerne bag genkortlægning håber på, at den nye viden kan bruges til at skabe nye typer af mere hårdføre kartofler. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At få adgang til kromosomsekvensen kommer til at hjælpe kartoffelavlere med at komme igennem processen med at skabe nye kartoffelsorter meget hurtigere. Det at prøve at finde de gener, der er vigtige for sygdomsresistens eller ernæringsindhold kommer til at gå meget hurtigere, siger biolog Robert Buell fra Michigan Statsuniversitet til voanews.com.

Kartoflens popularitet skyldes blandt andet, at den kan gro under mange forskellige forhold, og at den leverer en stor mængde mad pr. plante. Til gengæld er den også sårbar over for en række sygdomme og skadedyr. 

Forskerne har allerede fundet tusindvis af resistensgener, som de nu vil undersøge nærmere.