I kvægbestanden er antallet af tyre og stude uændret. Antallet af kvier er steget, mens antallet af køer er faldet svagt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af ammekøer er opgjort til 106.000, hvilket er et fald på to procent, mens antallet af malkekøer stort set er uændret på 572.000. Den samlede bestand af køer udgør 678.000, hvilket er et lille fald på 0,4 procent. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det totale antal af tyre og stude er uændret 288.000. Antallet af kvier er steget med 6.000 stk. til 663.000, hvilket primært skyldes, at antallet af kvier (et-to år) steg med 10.000 stk. til 286.000. Både gruppen af de yngste kvier (under et halvt år) og de ældste kvier (to år og over) faldt med 2.000 stk. 

87 procent af alt kvæg er i Jylland. Det samme gælder for tyrene og studene samt kvierne, og hele 89 procent af malkekøerne er i Jylland. Fem procent af malkekøerne er på Sjælland og Bornholm, seks procent på Fyn og Øerne.