Onsdag den 23. januar 2013 samles omkring 150 mælke- og kødproducenter til årsmøde i Aulum Fritidscenter.

Her kommer Christian Lund, næstformand i Landbrug & Fødevarer, Kvæg og holder et indlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han taler om, hvordan kvægbrugerne kan hente inspiration i Landbrug og Fødevarer, Kvægs, vision og fokuserer på, hvordan man får plads til gøremål uden for bedriften i en travl og presset hverdag, siger Mette Fjordside, chefkonsulent hos rådgivningscenter Heden og Fjorden.

Det er rådgivningscentrets kvæggruppe, der står bag arrangementet.

Efter kaffen fortsætter mælke- og kødproducenterne hver for sig. Hos mælkeproducenterne fortæller formand Henrik Grønne og Mette Fjordside om aktuelle kvægforhold.

Hos kødproducenterne holder formand Ole B. Nygaard et oplæg, hvorefter der er valg til Kødkvægsudvalget i Heden og Fjorden Landbrugscenter (HFCL). På valg er Villy Grønne og Vagn Mouritsen. Sidstnævnte modtager ikke genvalg. 

Deltagelse i årsmødet, som varer fra klokken 19.30-22.00, er gratis.