”Svinegylle slår 20.000 fisk ihjel”, lød en avisoverskrift i JyskeVestkysten d. 2. april i år. Sådan en overskrift er ikke enestående i Danmark. Når der sker uheld, og gyllen ender i søer og åer er det alvorligt. Planter og dyr dør, og skaden hænger ved i lang tid. Danmarks Sportsfiskerforening har undersøgt, hvor omfattende problemet er, og må konstatere, at myndighederne ikke har noget reelt billede af antal og omfang af gylleudslip.
- Det er de enkelte kommunalbestyrelsers ansvar, at oplysninger om redningsberedskabernes udrykningsaktiviteter indberettes til Beredskabsstyrelsen. For uheld med farlige stoffer, herunder gylle, skal kommunerne blandt andet indberette stof og mængde. Det er samtidig Beredskabsstyrelsens ansvar at føre tilsyn med det kommunale beredskab – ingen af delene fungerer optimalt. Vi har fast en journaliststuderende til at undersøge sagen, og det viser sig, at masser af uheld ikke indberettes, fastslog miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund ved fredagens gyllekonference arrangeret af Det Økologiske Råd.
Hvad kan der gøres?
Bedre lovgivning – for eksempel 10 måneders opbevaringskapacitet og klokkeklare regler for udbringning af gylle. Der er ingen, som får glæde af gylle, der køres ud i februar måned, mener Lars Brinch Thygesen og peger samtidig på kortere transporter med gylle og biogas som nogle af de forslag, Danmarks Sportsfiskerforbund har til at minimere antallet og omfanget af gylleulykker.
- Derudover er det vores store ønske og drøm, at ådale, søer og fjorde beskyttes af randzoner. Jo bredere randzoner jo bedre, sagde Lars Brinch Thygesen.
Han hilser de nye regler for sikring af gyllebeholdere, som træder i kraft i 2012 velkomne.
- Men hvad nytter det med nye regler, når ulykken er sket, spørger han og opfodrer landmændene til at passe bedre på.
Nye regler for sikring af gyllebeholdere
Fra 1. januar 2012 træder nye regler i kraft, som skal sikre en hurtig indsats, hvis der sker et gylleudslip, og som skal forhindre, at gyllen når frem til vandmiljøet, hvis uheldet er ude. Reglerne er indført ved en ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der bliver tale om alarmer, som advarer landmanden, hvis gylleoverfladen synker for hurtigt i gyllebeholderen, og om fysiske barrierer, som bremser gyllen, hvis der går hul i gyllebeholderen, eller der sker uheld i forbindelse med håndtering af gyllen. Reglerne er målrettet de steder, hvor der er den højeste risiko, det vil sige enten tæt på vandløb eller sø eller på skrånende arealer. Derfor bliver der også særligt skrappe regler for gyllebeholdere på de arealer, der skråner ned mod vandløb og søer. Her bliver der stillet krav om, at landmanden skal bygge en jordvold eller anden barriere, som kan holde gyllen tilbage. Hvis gyllebeholderen ligger mindre end 100 meter fra vandløb eller sø, skal barrieren kunne tilbageholde al den gylle, der kan rummes i beholderen over terrænniveau. Hvis gyllebeholderen ligger mere end 100 meter fra vandområderne, skal barrieren kunne tilbageholde mindst 25 kubikmeter. Beholdere, der ligger på de skrånende arealer eller mindre end 100 meter fra vandløb eller sø, skal have installeret alarmer.
