Normalt bliver farlige bakterier i gylle optaget af andre organismer på vej ned gennem jorden. Men i nogle tilfælde kan bakterierne faktisk stryge så hurtigt gennem jordlagene, at de ryger direkte ned i det øverste lag af grundvandet. Det skriver Videnskab.dk.

Det er forskningscenteret Pathos med deltagelse af Geus, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der har været i marken og undersøgt sagerne ud fra to forskellige scenarier:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først målte de på grundvandet på marker, hvor der ikke havde været spredt gylle i et år, og herefter tog de nye prøver, da markerne havde fået gylle og et ordentligt regnskyl havde fået den godt ned i jorden via kanaler i den lerede jord. 

Efter gyllespredningen viste prøverne et stort peak af colibakterier, som ikke er farlige for mennesker, men som alligevel kan få betydning for sundheden på længere sigt, vurderer Carsten Suhr Jacobsen, som er professor og leder af Pathos. 

Svinegylle kan give resistens

Colibakterien kan nemlig være en god indikator for, at andre typer bakterier også vil have mulighed for at finde vej til grundvandet. Og her spiller det en rolle, at denne colibakterie er resistent over for tetracyklin, som landmænd bruger til at helbrede syge svin.

Det kan fremprovokere resistente bakterier i dyrene, hvis afføring senere kan havne i grundvandet og får betydning for senere helbredelse af mennesker.

- Vores resultater viser, at sådanne bakterier fra gylle kan forurene det øvre grundvand i niveauer, der er op til 20.000 gange højere end grænseværdien. Det sker kun, når det regner, og efter 14 dage er bakterierne spist, så der kan man ikke længere spore kilden, siger Carsten Suhr Jacobsen til Videnskab.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at vejen frem er, at landmændene i højere grad varmebehandler gyllen, inden den havner på marken. Derved får de gjort kål på bakterierne, så de ikke er et problem, uanset hvordan undergrunden eller vejrforholdene er skuet sammen.