Omkring 25 danske kvægbedrifter anvender i dag vejesystemet Dairy Tuner. Med Dairy Tuner har du mulighed for at sikre en ens ration hver eneste gang, du blander foder. Derudover kan du få et skøn over køernes foderoptagelse og ikke mindst få et overblik over den nøjagtige fremgangsmåde ved hver blanding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den første version af Dairy Tuner bestod af en J-box og en PDA, som kunne kommunikere ved hjælp af et kabel og overføre data til et PC-program. Der er løbende sket en videre udvikling af systemet Dairy Tuner, og PDA'en er nu rykket ind i online-systemet. I PDA'en indsættes nemlig et sim-kort, som giver internetforbindelse. Data bliver sendt fra PDA'en til landmandens konto på internettet.

Det betyder, at det er et fuldstændigt uafhængigt system, og at landmanden dermed kan logge på systemet, uanset hvor i verden han befinder sig og for eksempel ændrer på foderrationen.

- Det er meget simpelt, siger Teun Sleurink, som er ernæringsekspert og står i spidsen for firmaet Dairytuner Europe GmbH, der har udviklet systemet.

Teun Sleurink har arbejdet med kvægernæring i de seneste 20 år og har derfor en vis ekspertise at trække på i forbindelse med udviklingen af Dairy Tuner.

Online-systemet har kørt siden april/maj i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontrol af de største udgiftsposter

Dairy Tuners tilblivelse startede med, at Teun Sleurink med flere udviklede et system, hvormed det var muligt at kontrollere de ansattes arbejde på bedriften. Men som ernæringsekspert var Teun Sleurink også interesseret i at kende tørstofoptagelsen hos køerne. Det betød, at der skulle findes en måde at udvikle et system, der tog højde for nedenstående punkter:

1. Kontrol af de ansattes arbejde (foderprocesstyring og -kontrol)

2. Hvor meget æder køerne (tørstofoptagelse)

3. Kontrol af foderomkostningerne

4. Mulighed for kontrol og indsigt omkring fodringen på bedriftsniveau for rådgivere

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var lidt mærkeligt, at man har så mange målinger på output som for eksempel mælkeydelse, men ikke på input som tørstofoptagelse, siger Teun Sleurink.

Det virkede i følge Teun Sleurink simpelt at få styr på de største omkostninger, som er det, der kommer ind - nemlig foderet.

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkom fredag den 13. november. Der kan bestilles abonnement på info