Ofte vil man helst være fri for at have bakterier i foderet, men nogle bakterier er mere velkomne end andre. Den lille Bacillus subtilis er særdeles velkommen i svinefoder, fordi den har den attraktive egenskab, at den kan nedsætte kvælstofbelastningen fra landbruget, og derfor vil forskere nu udvikle nye og mere velegnede stammer af Bacillus subtilis.
Ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet får grisene totalt set mere protein, end de egentlig har brug for. Det medfører en belastning for både gris og miljø, idet grisens omsætning kommer på overarbejde for at nedbryde det overskydende protein, og det resulterende overskydende kvælstof ryger direkte ud i miljøet via grisenes gødning og urin.
Det optimale vil være, hvis landmanden kunne nedsætte proteinindholdet i foderet uden risiko for, at hans grise kommer i underskud med de enkelte aminosyrer.
Grænse for foderpris
De første begrænsende aminosyrer – typisk lysin og methionin – kan tilsættes foderet som kunstige aminosyrer, så proteinmængden kan sættes ned. Det kan dog ikke lade sig gøre for alle aminosyrers vedkommende, hvis foderprisen skal holdes inden for rimelighedens grænser.
Det ser ud til, at specielt udviklede Bacillus subtilis stammer kan producere et overskud af nogle af grisens livsnødvendige aminosyrer.
På Aarhus Universitet vil forskerne tilsætte de enkelte, udvalgte typer af Bacillus subtilis til almindeligt svinefoder og følge forløbet. De vil undersøge, hvordan bakterierne klarer sig i foderet og i grisens fordøjelsessystem, hvor de kommer i konkurrence med grisens øvrige bakterieflora.
Miljøskift for bakterier
Hanne Damgaard Poulsen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed på Aarhus Universitet er formand for styregruppen i det nye forskningsprojekt, der ledes af bio-science virksomheden Chr. Hansen A/S.
- Det bliver et miljøskift for bakterierne at komme fra laboratorieforhold til staldforhold. De skulle gerne producere aminosyrer til grisen, men det kan jo være, at de andre bakterier i grisens tarm æder de aminosyrer, som Bacillus subtilis producerer.
- Der er store miljømæssige perspektiver i projektet, hvis vi kan finde frem til specifikke bakterier, som kan tilsættes foderet i praksis, siger Hanne Damgaard Poulsen.
