- Vi avler udbytter, der er cirka dobbelt så høje, som hvis vi dyrkede vårbyg, siger Jens Hansen fra Nordals om grunden til, at han nu dyrker majs til modenhed på 282 hektar ud af de 380 hektar på Augustenhoff.
De første ti hektar med majs til modenhed blev sået for fire år siden, og da afgrøden har givet cirka ti ton kerner pr. hektar og markante forbedringer i fodringen af besætningen, er arealet med majs løbende øget.
- Vi bruger majs fra 45 hektar til fodring i vores egen besætning og sælger majsen fra de resterende 240 hektar til en kollega, som fodrer en del af majsen op i sin besætning og videresælger resten til en tysk aftager, der bruger det i sit biogasanlæg.
- Det er en rigtig god aftale for os begge. Jeg får 85 øre pr. foderenhed og står for transporten af majskernerne, mens min kollega selv crimper og opbevarer majsen, indtil det skal fodres op eller køres sydpå, forklarer Jens Hansen om aftalen.
Ti ton pr. hektar
Størstedelen af jorden på Als er rigtig god lerjord. Det gælder dog ikke jorden på Jens Hansens ejendom.
- Størstedelen af vores jord er for let til, at vi kan avle gode udbytter i vinterhvede. Samtidig er vores kystnære placering ideel til dyrkning af majs, forklarer Jens Hansen.
Majsen tegner også til at kunne give ti ton pr. hektar i år, og med en vandprocent på 35 procent i høst svarer det til et udbytte på 6.500 kg tørstof pr. hektar.
- Hvis vi omregner det til foderenheder, giver det 9.100 foderenheder pr. hektar. Det, mener vi, er ganske tilfredsstillende, da vi med en afregningspris på 85 øre pr. foderenhed får cirka 7.700 kroner pr. hektar, forklarer Jens Hansen.
Han understreger dog samtidig, at man, inden man sammenligner med vårbyg, skal huske, at dyrkningsomkostningerne til majs er højere end til vårbyg. Derfor kommer han frem til, at han skal have 130 – 135 kroner pr. hkg vårbyg, for at det kan konkurrere med majsen.
Fantastisk foder
Udover en god økonomi ved at sælge majs har Jens Hansen også oplevet en markant fremgang i stalden, siden der er kommet majs med i foderplanen.
- Efter en blid start, hvor vi kun erstattede ti procent af kornet i foderblandingen med majs, har vi nu erstattet 50 procent af kornet i foderet med majs. Det har givet en helt fantastisk effekt, siger Jens Hansen og tilføjer, at det blandt andet har betydet en væsentlig bedre sundhed i besætningen, og at antallet af grise pr. årsso er hævet fra 28 til 33.
Han mener, at en af forklaringerne på succesen er, at der, når stivelsen i majsen bliver omdannet, skabes et surt miljø, som gør det lettere at styre bakteriefloraen i vådfodringanlægget.
Han tilføjer dog samtidig, at han har stor respekt for de toxiner, der kan dannes i majsen, og at han derfor jævnligt får taget analyser for at være sikker på, at giftstofferne ikke kommer til at give problemer i fodringen.
Læs hele artiklen i oktoberudgaven af Agrologisk, som udkommer 8. oktober.
