Nutrifair i MesseC i Fredericia har i en halv snes år haft succes med sin placering midt i januar, men corona har også her spændt ben - nogle gange med både aflysning og udsættelse som konsekvens.
Den seneste messe, der var planlagt på det sædvanlige tidspunkt i januar, måtte udskydes, men nu er der endelig udsigt til, at messen kan gennemføres 17. og 18. maj - uden corona-benspænd.