Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Arrangementer

Tilføj arrangement
, Andet

Planteavlsudflugt | Guldkornstur

Årets Guldkornstur går mod Sydsjælland
Vi starter turen hos Viking Malt, der har 140 års erfaring indenfor spiritusdestilleri og maltning af byg til bryggerier. Vi skal have en rundvisning og høre om de forskellige processer og spørge ind til, hvad de forventer af os fremadrettet, som leverandører af god maltbyg.
På vej derned spiser vi en medbragt morgenbolle og drikker en kop kaffe.

En kort køretur senere besøger vi Masnedø, hvor DLG vil vise og fortælle om deres store udskibningslokation. Vi får også en kort opdatering på korn- og gødningsmarkedet.

Herefter kører vi nordpå, med et stop undervejs til spisning af sandwich.
Vi besøger Giesegaard Juellund nær Ringsted hvor Morten Ravn Kjærgaard, der til daglig er driftsleder, vil vise os rundt og tage en snak omkring landbruget, godset og dets drift.
Der dyrkes korn, raps, spinat, sukkerroer og frøgræs på de ca. 1.760 ha. Der er derfor en god adspredelse og variation, der kan give gode snakke om sædskifter, ukrudtsproblemer og fremtidssikring af dyrkningen.

På vejen hjem holder vi ind ved Krebshuset, hvor der vil blive serveret en god portion mad at køre hjem på.

Undervejs vil vi sammen med jer, sørge for god stemning og en faglig debat.



Program
08.00
Afgang med bus fra Vissenbjerg

08.00 – 10.00
Kørsel til Viking Malt i Vordingborg

10.00 – 12.00
Rundvisning hos Viking Malt

12.00 – 12.15
Kørsel til Masnedø

12.15 – 12.45
Frokost

12.45 – 15.00
Rundvisning og oplæg fra DLG på Masnedø

15.00 – 16.00
Kørsel til Giesegaard Gods

16.00 – 18.00
Rundvisning på Giesegaard Gods v. driftsleder Morten Ravn Kjærgaard

18.00 – 18.15
Kørsel til Krebshuset i Sorø

18.15 – 19.30
Spisning på Krebshuset

19.30 – 21.00
Kørsel hjem med bus



Tilmelding
Tilmelding senest d. 1. juni 2024 via formularen her på hjemmesiden. Der er et begrænset antal pladser.
For eventuelle yderligere spørgsmål til dagens program, kan du kontakte planteavlsrådgiver Lennart Banke.

Forsiden lige nu