På Gl. Refning i Sørvad har Morten Bjerre nu overstået de første måneder med sit nye halmfyr, og han er ikke i tvivl om, at det var en god investering.

Morten Bjerre fra Gl. Refning ved Sørvad har netop afsluttet høsten, og både korn og frø ligger nu på lager. Nu kan han for alvor se tilbage på en sommer, hvor der har været brug for energi til at få afgrøderne gjort lagerfaste.

På Gl. Refning drives et større landbrug, med 1.200 søer med salg af syv-kilos grise, cirka 500 hektar, hvor en stor del af fokus er på frøavl, men også produktion af korn til grisene. Derudover køres der en smule maskinstation ved siden af.

Når man går om bag maskinhallerne, finder man et nyt Alcon-halmfyr, som netop er i slutningen af sin første travle periode, hvor det har skabt varme til nedtørringen af afgrøderne.

Nedslidt halmfyr udskiftet

I et stykke tid har det gamle halmfyr, som blev brugt til at opvarme stuehuset, været nedslidt. Sidste vinter krævede det en del reparation, og der blev ifølge Morten Bjerre svejset en del for at holde det kørende. Det var altså klart, at der skulle gøres noget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Overvejelserne gik på, om der skulle findes en erstatning for det gamle fyr, eller om der skulle investeres i en større løsning, som vil kunne erstatte olien, der blev brugt til at tørre afgrøderne og opvarme stalden.

- Det stod ret hurtigt klart, at vi gerne ville have et anlæg, som kunne leverer varme til både stuehus og produktion, siger Morten Bjerre og fortsætter:

- Før brugte vi olie til nedtørringen af afgrøderne, og vi havde da et håb om, at vi kunne spare nogle penge ved at erstatte oliefyret.

Særligt når man har græsfrø på lager, kræver det en del energi til at holde frøene lagerfaste, så her er halm ifølge Gunnar Schmidt ofte et godt alternativ.

Billig varme

Da beslutningen om at investere i et nyt fyr var taget, gik Morten Bjerre sammen med energi- & teknikrådgiver Gunnar Schmidt fra Byggeri og Teknik i gang med at beregne og planlægge, hvordan opgaven skulle løses.

- Jeg er normalt ikke kendt for at ringe til rådgivere, når der skal beregnes investeringer, men her, hvor det handler om energibehov og sådan nogle meget tekniske forhold, har jeg valgt at bruge Gunnar Schmidt, siger Morten Bjerre og fortsætter:

- Det var ikke kun et valg om hvilken model og mærke, det skulle være, men også et valg af størrelse og hvilket brændsel, der skulle vælges, og her er det afgørende, at det bliver beregnet teknisk.

Hver gang der skal tages beslutning om varmekilde, er det vigtigt, at man beregner det grundigt. Der er ikke nogen nem facitliste, og ifølge Gunnar Schmidt er der flere faktorer, der er med til at afgøre valget.

- Enkelt sagt skal men eksempelvis op på et olieforbrug på omkring 30.000-40.000 liter olie, for at halm eksempelvis er billigere, siger han og fortsætter:

- Hos Morten Bjerre var det let at finde en billigere løsning end olie. Han bruger i alt cirka 365.000 kWh varme netto pr. år til svineproduktion, tørring af korn og græsfrø samt værksted og bolig.

Hvis man sammenligner det med et oliefyr med en nyttevirkning på 85 procent, svarer det ifølge Gunnar Schmidts regnestykke til et årligt olieforbrug på cirka 43.100 liter. Dermed er vi over den grænse, hvor olie ikke længere er den billigste løsning.

Valget faldt på halm

Efter lidt overvejelser frem og tilbage faldt valget på en løsning med halm.

- Halm har jo den fordel, at det har vi i forvejen, siger Morten Bjerre.

- For at levere den nødvendige varmemængde skal halmfyret årligt bruge cirka 114 tons halm, svarende til 228 styk 500 kg bigballer, siger Gunnar Schmidt.

Morten Bjerre fortæller at han i forvejen sælger en del halm, som højværdi produkt, og derfor har grej til at håndtere halm.

- Der er jo altid baller, som ikke bliver presset helt optimalt eller på andre måder ikke er af en kvalitet, hvor vi vil sælge dem som et højværdi-produkt, og så er det jo oplagt at bruge dem til fyret, siger Morten Bjerre.

Da beslutningen om at fyre med halm var taget, skulle den rigtige løsning derefter vælges. Her havde Morten Bjerre også en klar holdning.

- Jeg er nok lidt allergisk over for alt for meget teknik, da den slags for let går i stykker, og der er for meget, der skal vedligeholdes, siger Morten Bjerre.

Netop denne holdning var en vigtig del af overvejelserne og medvirkende til, at valget faldt på et Alcon serie 2000 fyr, hvor halmen sættes i fyret manuelt.

- Altså et par gange om dagen, skal vi jo have sat en balle i, men det er ikke en svær opgave, og den bliver hurtigt rutine, siger Morten Bjerre.

En hel løsning

En af de afgørende faktorer, som gjorde udslaget ved valget af Alcon-fyret, var, at her kunne man få en hel løsning.

- Vi kunne sagtens selv grave for at føre vand og strøm om til fyret, men derefter ville jeg have en løsning hvor resten blev udført, siger Morten Bjerre.

Når man ringer og bestiller et fyr hos Alcon, er det ifølge sælger Søren Lykke Simonsen sådan, at Alcon sørger for en hel og færdig løsning for kunden.

- Vi regner det igennem for kunden, og når vi når dertil, står vi selv for at få hele anlægget opført, og det betyder, at vi først er færdige, når varmen er transporteret derud, hvor den skal bruges, siger Søren Lykke Simonsen.

Det var netop dette, som afgjorde beslutningen for Morten Bjerre, for han er klar i mælet, når han konkluderer, hvad hans tid skal bruges på:

- Vi skal ikke bruge tiden på at lege entreprenør eller byggeleder, men på den produktion vi tjener pengene på, siger han.

Der har været pres på

Siden uge 28, da fyret stod færdig, har det været brugt intensivt. Høsten har i år gjort det særligt nødvendig med tørring, så fyret har fået en voldsom start.

- Vi har haft fyret rigtig i gang, og i den periode, hvor der har været mest pres på, har vi fyret tre til fire baller om dagen, siger Morten Bjerre og fortsætter:

- Det har fungeret fuldstændigt, som det skal, og selvom der er pres på, når der skal fyres så meget midt i høst, så er det lykkedes, og jeg har ikke fortrudt.

Morten Bjerre ser nu frem til en vinter, hvor han forventer at fyret skal bruges noget mindre, men han tvivler ikke på, at det nok skal blive et driftsikkert fyr, når han ser på starten.