Automatisk oplæsning:

Erstatning kan ikke betale erstatningsjord

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Økonomien er helt utilstrækkelig i nogle områder, når landmænd skal afgive jord til fordel for klimaprojekter. Den tilbudte erstatning kan ikke betale for nødvendige erstatningsjord.

Af Rasmus Dalsgaard

Hvis landmand Robert Lynge Andersen fra Struer, skal medvirke til udtagning af sine cirka 50 hektar tørvejord til fordel for et klimaprojekt på et cirka 300 hektar stort lavbundsområde ved Struer, skal det være muligt at købe erstatningsjord i forholdet en til en. Ellers kan han ikke medvirke, selv om han gerne vil medvirke til at gøre noget godt for klimaet. For han har brug for sin jord.

Det fortalte han til Venstres formand Jakob Elleman-Jensen, som fredag var på besøg sammen med partiets næstformand Stephanie Lose for at få et dybere indblik i konkrete udfordringer for landbruget.

- Jeg interesserer mig ikke for prisen på jorden. Men jeg har brug for hele mit areal og skal derfor kunne købe erstatningsjord. Det kan ikke lade sig gøre med den nuværende ordning, hvor jeg kan få cirka 50.000 kroner for den jord, jeg skal afgive, men skal betale 150.000 for den jord, jeg skal købe, fortalte Robert Lynge Andersen til de to partispidser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De var på besøg sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, som forud for besøget i Struer havde været vært for de to ved et frokostmøde med landbrugets udfordringer på dagsordenen.

Datidens helte

Robert Lynge Andersen er femte generation på ejendommen tæt på Limfjorden ved Struer.

Hans forfædre var med til at afvande et stort moseområde, som dengang gjorde dem til en slags helte, fordi de helt i tidens ånd udvidede landbrugsarealet og konverterede unyttige mosearealer til frugtbar landbrugsjord.

rich-media-1
Robert Lynge Andersen forklarer detaljerne i klimaprojektet, som han synes er en god idé, men som vil koste ham en formue med den nuværende ordning. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Robert Lynge Andersen er helt afklaret med, at nutidens syn på den slags har ændret sig, og at han som landmand spiller en vigtig rolle og kan blive klimahelt ved at bidrage til at arealet kan udtages af landbrugsdrift og indgå i et klimaprojekt.

Højt udbytte

Det er god jord, som indtil nu har givet samme høje udbytte, som Robert Lynge Andersens øvrige marker - hvis drænene ellers holdes i orden.

- Men dels har politikerne reduceret kvælstofkvoten på arealerne med 50 kg pr. hektar og med de politiske signaler, vi ser, holder vi også igen med udgifterne til drænene. Det er som om, vi udsættes for en langsom ekspropriation, siger Robert Lynge Andersen.

Han synes ellers, at udtagning af hans 48 hektar og hele områdets 300 hektar er en god idé med klima for øje.

- Det er en fin løsning, men det er et problem, at erstatningen ikke kan betale erstatningsjord. Vi vil gerne medvirke og vil være stolte over at kunne medvirke til at føre området tilbage, siger han.

- Med den ordning, der er nu, er jeg bange for, at det er koncerner som Ørsted og Coop, der kommer til at gennemføre projekter som dette og kommer til at score klimagevinsten. Jeg mener, at vi landmænd skal have klimagevinsten, siger Robert Lynge Andersen.

Han forventer også at få brug for at kunne godskrives for klimatiltag, fordi hans slagteri, Danish Crown, vil kræve, at han førerklimaregnskab. Det er noget, et andet landmandsejet selskab, Arla, allerede kræver af sine ejere.

Mangler jord

Robert Lynge Andersen understreger, at han ikke er imod klimaprojekter og udtagning af landbrugsjord. Men han har brug for jord - faktisk mangler han i forvejen jord og har derfor aftaler med andre landmænd om at aftage gylle, og han er også med i et biogasanlæg i Holstebro.

- Jeg synes, det er en hammer-god idé. Jeg er ligeglad med penge, men jeg har brug for erstatningshektarer, siger han.

Og for at illustrere udfordringen, fortæller han, at der lige har været jord til salg i området, hvor fire landmænd gav bud. Det gør jorden dyr, og han sammenligner prisdannelsen på jord med boligpriser, som også svinger enormt i forhold til boligens kvalitet og beliggenhed.

- Sådan er det også med jord. Vi ved, godt, hvilken jord, der er god, siger han og understreger endnu en gang, at alene en lav erstatningspris er en hindring for at gennemføre klimaprojektet på de 300 hektar moseområde, som er i spil omkring hans areal.

En anden udfordring er, at der måske er 22 lodsejere inden for området - flere har små parceller på mellem en halv og en hel hektar, fordi der tidligere blev gravet tørv i mosen.

- Bare en enkelt ikke vil medvirke, kan det få frivillige projekter til at falde til jorden, påpeger han.