En af de store udfordringer for etablering af vådområder er, at det man samtidig skal undgå øget fosforforurening.

Mange vådområder kan ikke gennemføres, fordi der er problemer med øget fosforudledning.

Det skyldes ifølge chefforsker Charlotte Kjærgaard, Miljø og Land hos Seges, at fosfor er bundet til jern, som frigives, når et areal kommer under vand og der opstår iltfrie forhold.

Det er dog kun et problem, hvis der samtidig er en vandstrømning, fordi okker og fosfor dermed udledes.

Ifølge Charlotte Kjærgaard viser det sig som et stort problem i praksis, selv om nogle eksperter har slået til lyd for, at problemet ikke bør stå i vejen for etablering af vådområder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landbrugets skyld

Som eksempel nævner hun søerne i Viborg, som har problemer med fosforforurening. Her har landbruget fået skylden for problemet.

Charlotte Kjærgaard peger dog på, at forklaringen i stedet er omkringliggende vådområdeprojekter, blandt andet reetableringen af Rødding Sø i 2004.

Med dette eksempel understreger hun, at fosfor skal tages alvorligt, og at det er vigtigt at kende vandstrømningen.

- For hvis vi ikke kender vandstrømningen, så ser vi mange steder en automatreaktion ligesom i Viborg, hvor man siger, at problemet stammer fra landbruget, siger Charlotte Kjærgaard.

Mulige tiltag

Hun peger på, at der kan realiseres flere lavbundsprojekter, hvis der samtidig iværksættes omkostningseffektive tiltag, der modvirker fosforudledning.

Her peger hun på fire tiltag. Det ene er høst af biomasse, som kan medvirke til at udtømme et areals fosforpulje på mellemlangt og langt sigt - men ikke her og nu.

Hun peger også på, at man kan bortgrave de øverste jordlag - eller dybdepløje - hvilket kun vil være realistisk ved et meget øverligt fosforproblem.

Som et tredje tiltag peger hun på, at man kan sætte ind over for overfladeafstrømningen til vandløb ved at etablere barrierer eller grøfter. Og endelig som en fjerde mulighed nævner hun, at man kan lade fosfor bundfælde sammen med okker i bundfældningsbassiner, som man allerede har erfaring med, hvor fokus har været på okker, men da der er en sammenhæng med okkerfrigivelse og fosforfrigivelse, kan begge dele klares ved samme lejlighed.