Vådområder er et af de greb, som politikere, Landbrug & Fødevarer og DN nævner som et oplagt redskab til at nå N-reduktionsmålene.
Men det er på ingen måde et universalredskab, som er helt enkelt at gribe til. Det viser en gennemgang af de projekter, som har været i spil, siden ordningen blev etableret i 2014 og efterfølgende forlænget til 2020 som en del af landbrugspakken.
Stinne Susgaard Filsø fra Seges Planteinnovation, gennemgik på plantekongressen 81 projekter, som Landbrugsstyrelsen har behandlet i perioden fra 2014 til 2018.
Kun 13 projekter
Heraf er kun 13 projekter realiseret (575 hektar), og 11 projekter afventede svar på forundersøgelserne. Men hele 57 projekter var bedømt til at være uegnede til realisering. Det skyldes, at projekterne ikke opfylder en række kriterier for at få tilskud, som blandt andet er, at mindst 75 procent af projektområdet skal bestå af jorder med mindst 12 procent organisk kulstofindhold. Området skal også ligge i et opland, hvor der er krav til kvælstofreduktion. Og der skal være en reduktion af drivhusgasser på mindst 13 ton CO2 pr. hektar pr. år, og der skal reduceres mindst 30 kg N pr. hektar pr. år.
Og så må fosforforureningen ikke øges.
Ifølge Stinne Susgaard Filsø faldt en tredjedel af projekterne på grund af øget fosforforudledning, men også bekendtgørelsens krav om et kulstofindhold i jorden på 12 procent har vist sig at være en betydelig hindring for projekterne. Og så er der også en del steder med modstand fra lodsejerne, blandt andet fordi kompensationen ikke er tilfredsstillende, og også fordi det i flere tilfælde ikke har været muligt at finde erstatningsjord i nærområdet.
De 13 realiserede projekter tegner sig for hele 15 procent af målsætningen om en reduktion svarende til 68.000 ton CO2 pr. år.
Ændrede kriterier
Stinne Susgaard Filsø vurderer, at der er sandsynlighed for at kunne realisere flere projekter fremadrettet, fordi der er gennemført flere ændringer for at opnå tilskud.
Her er en af de væsentlige ændringer, at kravet om 12 procent kulstofindhold ændres til mindst seks procent.
Desuden bliver det nu også muligt at realisere projekter i områder uden krav til kvælstofreduktion.
Stinne Susgaard Filsø vurderer, at det bringer yderligere 98.000 hektar i spil som støtteberettigede. Dertil kommer, at den økonomiske ramme er øget fra 65 millioner kroner om året til 200 millioner kroner årligt i perioden fra 2020 til 2030. Det giver et årligt potentiale på 15.000 hektar.
