Conservation Agriculture sætter fokus på bæredygtighed og høj produktivitet.

Mere end 150 bønder fra hele landet er i dag mødt op til Agrovi og GMSRs gummistøvlekonference på Knudstrupgård ved Sorø. Der har både været opfølgninger på tidligere forsøg og visning af nye forsøg i forbindelse med Conservation Agriculture. Conservation Agriculture er et internationalt dyrkningssystem som sætter fokus på bæredygtighed og høj produktivitet, og bygger på tre principper.

De tre principper i Conservation Agriculture er:

- Minimal forstyrrelse af jorden og dermed kun direkte såning.

- At jorden aldrig er bar idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Et varieret sædskifte og aldrig samme afgrøde to år i træk, undtagen fleråring afgrøder.

rich-media-1
Conservation Agriculture kræver minimal forstyrrelse af jorden også under såning.

Direkte såning

Selv med store mængder vand der er kommet i løbet af de sidste uger, var det i dag muligt at se to direkte-såmaskiner køre i den sjællandske muld. De to såmaskiner som var tilstede til i dag var henholdsvis en Sly Boss og en Weaving GD Drill som klarede sig igennem dagen trods den våde jord. Princippet i begge maskiner bygger på en minimal bearbejdning af jorden, og i den forbindelse er begge maskiner udstyret med skråtstillede såskær. De skråtstillede såskær gør det muligt at lave en åben rille i jorden hvor kernen kan placeres og derefter lukkes rillen igen af trykhjulene. Den minimale bearbejdning af jorden, er med til at holde fremspiringen af ukrudt på et minimum.

rich-media-2
De skråtstillede såskær gør det muligt at lave en åben rille i jorden hvor kernen kan placeres og derefter lukkes rillen igen.

Udfordring og gevinst

Tre landmænd blev stillet spørgsmålet om henholdsvis udfordringerne og gevinsterne ved pløjefri dyrkning i form af en paneldebat. Alle tre deltagere er med i en erfa-gruppe omkring pløjefri dyrkning, men der er stor forskel på hvordan det pløjefri system praktiseres. Alle var dog enige om at det har sparet dem tid, ved det droppe ploven og skifte over til det pløjefri system.

- Pløjefri dyrkning er en mere sikker etablering af afgrøderne, for jo mere der bliver rodet i jorden jo mere ringere bliver såbedet. Strukturen i jorden skal forbedres og der skal skabes liv og energi, og det tager tid, fortæller Anders Gyldenkærne, driftsleder hos Sia Ekodruva, Letland.

- En af de største udfordringer er at bibeholde arbejde til medarbejderne, da det kræver mindre tid med det pløjefri system, siger Anders Gyldenkærne med et smil på læben.

rich-media-3
Anders Gyldenkærne fortæller om deres brug pløjefri dyrkning i Letland.