På lerjord i bakket terræn har østjysk planteavler for første gang fået grubbesået rapsen. Og det viser sig at være nær det perfekte valg.

Så langt øjet rækker står rapsen flot og ensartet i det meget kuperede terræn ved Gjern øst for Silkeborg. Landskabet bugter sig rundt om Torben Kuhrs bedrift Dalbygård, hvor han for første gang på 21 hektar har fået grubbesået raps. Og det har vist sig at være et ret godt valg.

- Jeg kan se, at rodnettet på kort tid blevet stort og langt, og den har meget gode forudsætninger for at give et godt udbytte næste år, siger Torben Kuhr.

Jeg er meget tilfreds med arbejdet, og jeg er sikker på, at det tjener sig hjem mange gange

Torben Kuhr, landmand

Han har taget planteavlskonsulent Knud Nielsen fra Velas med ud i marken for at gøre status midt i september, blot lidt over en måned efter, at rapsen blev sået 10. august. Planteavlskonsulenten graver en plante op, og det er tydeligt at se, at de tynde rødder allerede er kommet langt ned i den lerede JB-5 og JB-6-jord, som landmanden råder over. Knud Nielsen er udover at være planteavlskonsulent i Velas også leder af raps-teamet i Velas. Han er stor fortaler for at grubbeså rapsen, og når man ser op over bakkesiderne på markerne, er det ikke svært at se hvorfor.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind