Lyt til artiklen:

Tørkepakke til landbruget på vej

00:00
Hastighed: ???x
04:29

Planen indeholder initiativer, der her og nu skaber mere fleksible rammer for landmændene, herunder muligheder i forhold til foderproduktion på brakarealer.

Derudover sikrer planen, at situation løbende vil blive fulgt tæt, så alle er klar, hvis det bliver nødvendigt med nye tiltag senere på sommeren og efter høsten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbruget har de seneste uger været hårdt ramt af tørken, som har gjort mange landmænd bekymrede for høsten denne sommer, og som allerede nu giver udfordringer med at skaffe nok foder til dyrene.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den seneste tid været i tæt dialog med Landbrugsstyrelsen og erhvervet om den aktuelle situation, skriver Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri en pressemeddelelse.

Og fødevareminister Jacob Jensen (V) har allerede rejst problemstillingen for landbrugskommissæren. Ministeren anmodede om en generel dispensation til at anvende brakarealer til foder, men det har Kommissionen afvist.

På den baggrund iværksætter fødevareminister Jacob Jensen (V) nu en tørkeplan for landbruget:

Ministeren iværksætter en række initiativer her og nu, der først og fremmest skal gøre det mere fleksibelt for landmændene. Lige nu oplever mange landmænd udfordringer med mangel på foder til kvæg.

Derfor vil Landbrugsstyrelsen kunne vejlede landmænd om, hvilke kriterier der skal være opfyldt under force majeure-reglerne for, at landmændene kan anvende flere braklagte arealer til foder gennem græsslåning eller afgræsning med kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover bliver der bedre muligheder for, at landmændene kan flytte deres dyr, og Landbrugsstyrelsen giver nu dispensation til, at landmændene kan give dyr på visse græs- og naturarealer tilskudsfoder.

Tørke hotline

For at guide landmændene bedst muligt gennem tørken etableres der en tørke-hotline i Landbrugsstyrelsen, som kan vejlede og guide landmændene i spørgsmål om tørke og de nye initiativer.

Mange landmænd oplever lige nu store udfordringer med at få lov til at pumpe vand op fra undergrunden. Det er i dag kommunerne, der er ansvarlig for at give landmændene tilladelser til at pumpe ekstra vand.

Derfor sender miljøminister Magnus Heunicke (S) en opfordring til kommunerne om at sikre en hurtigere sagsbehandling i kommunerne af vandingstilladelser.

Fortsat fokus og yderligere initiativer rettet mod bl.a. efterafgrøder og tørkens konsekvenser

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis tørken fortsætter, vil der på den baggrund blive taget stilling til at iværksætte nye initiativer. Det kan bl.a. blive relevant at kigge mod efterafgrøder, som f.eks. ikke kan fremspire under tørke.

Der vil senere kunne tegne sig et samlet billede af konsekvenserne for tørken for landbruget, og der kan med udgangspunkt i bl.a. høstresultater laves en vurdering af, hvad det eventuelt giver anledning til af yderligere initiativer.

- Tørken har allerede her de seneste par uger haft stor betydning for vores landbrug, og med udsigten til en sommer uden regn bliver vi nødt til at have en klar plan for, hvordan vi på bedst mulig vis hjælper landbruget. Jeg har derfor i dag iværksat en tørkeplan, der sætter ind her og nu med konkrete initiativer til at gøre det mere fleksibelt for landmændene og løse en lang række aktuelle udfordringer. Planen giver bl.a. landmændene mulighed for at flytte rundt på dyr, og samtidig kan der på grund af tørken være mulighed for landmændene til at udnytte græs på brakarealer til foder. Derudover følger vi udviklingen hen over sommeren, hvor vi vil kunne iværksætte yderligere initiativer, hvis der fortsat ikke er kommet regn. Endeligt vil vi på baggrund af høstens resultater afklare, om der er behov for yderligere initiativer, siger Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)..

Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtaler:

- Tørken har virkelig fat lige nu. Det er der ingen i tvivl om. Det er derfor vigtigt, at kommunerne bruger de værktøjer, der er i lovgivningen, og får givet midlertidige tilladelser til at pumpe mere vand op, hvor det er muligt, så landmændene ikke skal være bekymret for at løbe tør for vand. Hvis tilladelserne bliver givet hurtigt, er der en bekymring mindre for landmændene i en svær tid, siger miljøministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs det fulde faktaark om tørkepakken.