Lyt til artiklen:

Minister: Danmark er godt rustet til en eventuel fødevarekrise

00:00
Hastighed: ???x
02:56

Danmark står godt rustet fødevaremæssigt, understreger fødevareminister Jacob Jensen (V) i forbindelse med deltagelse i rådsmøde i Bruxelles.

Det sker på baggrund af en nu rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Den viser, at Danmark har en høj fødevareforsyningssikkerhed og mere end nok mad til at forsyne alle danskere med kalorier, proteiner og fedt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rapporten peger på, at flere danskere siden 2020, hvor COVID-19 pandemien brød ud, har oplevet en stigende usikkerhed i forbindelse med fødevareforsyning. Rapporten understreger dog, at der ikke mangler mad på hylderne i Danmark, og at vi vil kunne være selvforsynende i tilfælde af en fødevarekrise.

- Selvom vi hurtigt vil komme til mangle blandt andet frugt og grønt, hvis forsyningskæderne til omverdenen vil blive ramt, så er vores egen fødevareproduktion så stor, at den vil kunne forsyne hele Danmark, siger fødevareminister Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Rapporten viser, at den danske fødevareproduktion producerer en mængde fødevarer per dag, der svarer til næsten 8.000 kalorier per dansker. Det skyldes blandt andet, at Danmark har en egenproduktion af en lang række animalske produkter såsom mælk, okse, svine og kyllingekød samt en stor produktion af hvede og kartofler.

Fødevareproduktion bliver vigtig dagsorden på klimatopmøde

Se også:

Fødevareproduktion bliver vigtig dagsorden på klimatopmøde

Afhængig af import af frugt og grønt

Rapporten viser samtidig, at den danske produktion af frugt, grønt og bælgfrugter på både friland og i drivhuse dog ikke er tilstrækkelig til at dække det danske forbrug. Danmark vil være afhængige af at importere frugt og grønt for at sikre en sund og varieret kost.

- Vi skal huske på, at EU's indre marked og global samhandel via velfungerende handelsruter er et centralt element i det danske fødevaresystem. Derfor skal vi selvfølgelig fortsat stå sammen i EU og presse tilbage, når vi ser hindringer i forsyningskæderne i Europa og globalt, siger ministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øget risiko for global fødevaremangel

Se også:

Øget risiko for global fødevaremangel

Den nuværende markedssituation for landbrugsvarer er også et punkt på dagsordenen for rådsmødet i dag i Bruxelles, hvor fødevareministeren deltager. På dagsordenen er derudover de aktuelle udfordringer i landbruget og EU-kommissionens forslag om ændring af den fælles landbrugspolitik.

- Jeg forstår godt, at den nuværende situation med krig i Ukraine og pres på forsyningskæderne er noget, som optager mange danskere. Og vi hører også, at flere måske køber en ekstra dåse bønner med hjem fra deres indkøbstur for at være på den sikre side. For mig er det vigtigt at understrege, at vi som fødevareeksporterende nation grundlæggende står et sikkert sted fødevaremæssigt.

Hele IFRO-rapporten kan læses her.