Lyt til artiklen:

Minkavlerne fjernes fra kommissioner

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har netop meldt ud, at minkavlerne ikke længere skal have stemmeret, men kun bruges som videnspart, i erstatnings- og taksationskommissionerne, som behandler minkerstatningerne.

Forligspartierne bag aftalen om minkerstatninger har fredag morgen drøftet sammensætningen af kommissionerne. Jacob Jensen (V) meldte ud på et doorstep i fødevareministeriet, at minkavlerne ikke længeres skal være med til at besluttet størrelsen af erstatningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi mener ikke, at der skal være en direkte repræsentation i kommissionerne, hvis man kommer fra erhvervet, lød det torsdag fra ministeren.

Også repræsentanter fra følgeerhverv som pelserier, fodercentraler mm. Folk med nære relationer til minkavlere kan heller ikke længere sidde i kommissionerne.

Ændringerne indebærer blandt andet, at personer, som ejer en minkvirksomhed eller en følgeerhvervsvirksomhed, der har ansøgt om nedlukningserstatning, og personer med tilknytning til minkerhvervet, ikke kan deltage som medlem i erstatnings- og taksationskommissionerne eller overerstatnings- og taksationskommissionerne.

Kommissionen vil dog fortsat have mulighed for at anmode særligt sagkyndige, herunder personer med tilknytning til minkerhvervet, om bistand til sagens oplysning gennem blandt andet vejledende udtalelser.

Fødevareministeren strammer reglerne for minkavlere i taksationskommissionen

Se også:

Fødevareministeren strammer reglerne for minkavlere i taksationskommissionen

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har de seneste uger været under pres for at ændre på sammensætningen af både 1. og 2. instans af taksationskommissionerne, hvor repræsentanter fra erhvervet har siddet med ved beslutningsbordet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren var senest den 2. april i samråd om spørgsmålet.

- Der har den seneste tid været rejst spørgsmål til tilliden ved kommissionerne, hvilket vi naturligvis tager alvorligt og nu reagerer på. Derfor er jeg utrolig glad for, at partierne bag aftalerne om minkerstatninger i dag er blevet enige om en række justeringer, siger Jacob Jensen (V).

I følge fødevareministernen skal den nye aftale være med til at styrke tilliden til det set-up for erstatningerne, som man politisk har aftalt, så minkavlerne får den erstatning, de er berettiget til hurtigst muligt på baggrund af en fair og grundig behandling.

Nogle minkavlere har fået for meget i erstatning

Se også:

Nogle minkavlere har fået for meget i erstatning