Den nye 36 kubikmeter fuldfoderblander, gør det muligt at spare et læs hver anden dag.

Jacob Nielsen driver en mælkeproduktion ved Starup på 740 jerseykøer som producerer 10.400 EKM. Han har i 2018 fået leveret en ny Trioliet 3600 ZKX-T med 2-trins reduktionsgear gearkasse, som erstatter en ældre Trioliet 3000 ZK-T fuldfoderblander, skriver Stenderup A/S i en pressemeddelelse.

Den nye Trioliet blander er udstyret med ekstra stærke snegle og sider samt 1000 rpm drivline hele vejen igennem. Jacob Nielsen har også fået monteret Cowconnect management system samt magneter for at undgå fremmedlegemer.

Jacob Nielsen har valgt at få monteret Cowconncet som et styringsredskab på fuldfoderblanderen for bedre at have et overblik over fodringen. Derudover er det muligt at hente data fra DMS.

Omkostningerne og driftsikkerheden er afgørende

- Jeg valgte igen en Trioliet fordi den gamle vogn kørte problemfrit og servicen hos Stenderup A/S kører problemfrit, fortæller Jacob Nielsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han har kørt Trioliet siden 2008, hvor han har blandet mellem 32-33 tons om dagen men på nuværende tidspunkt blander han 40 tons, skriver Stenderup A/S.

- I de 10 år jeg har haft den første Trioliet fuldfoderblander, kostede det i gennemsnit 9000 kroner om året i omkostninger. Jeg har ikke haft nogle nedbrud på hverken den gamle eller den nye fuldfoderblander. Service samt vedligehold har montørerne fra Stenderup A/S stået for her på ejendommen. Det giver samtidig en dejlig frihed, at montørerne kommer hjem til mig for at servicere fuldfoderblanderen, siger Jacob Nielsen.

Mere luft i blanderen

Jacob Nielsen valgte at få en større fuldfoderblander i 2018, fordi den gamle var blevet lidt for lille i takt med, at der blev flere køer.

Den nye 36 kubikmeter fuldfoderblander, gør det muligt at spare et læs hver anden dag, hvilket giver en mere ens arbejdsdag for Jacob Nielsen og hans driftsleder som står for den daglige fodring.

Stenderup A/S ved Rødding er importører af Trioliet i Danmark og Norge.