Lyt til artiklen:

Maskinimportør fordobler sin stand på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Tidligere på året blev Stenderup A/S national forhandler af Bobcat i Danmark, og det markeres på Agromek med en stand, der er dobbelt så stor, som den plejer, skriver Stenderup i en pressemeddelelse.

- Agromek bliver den første udstilling, hvor vi får mulighed for at præsentere hele vores program fra Bobcat. Det ser vi meget frem til, for på Agromek rammer vi et bredt publikum, der omfatter vores kernekunder, som er kvægbrugere og entreprenører, siger administrerende direktør Troels Stausholm Jensen, Stenderup.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han peger samtidig på, at Agromek også er det helt rigtige sted at udstille, da Stenderup også dækker Norge med egne sælgere og servicepartnere.

- Vi ser Agromek som den mest betydende skandinaviske messe, og derfor er vi også parat til at servicere norske besøgende, siger Troels Stausholm Jensen.

Stand med stor energi

Stenderup har i år deltaget i dyrskuer, men for Troels Stausholm Jensen er der ikke noget, der kan måle sig med Agromek.

- Vi er sultne efter at komme ud og møde kunderne, og vi har besluttet, at vi vil gøre det til en oplevelse at komme på vores stand. Vi importerer jo maskiner fra flere lande, og det vil blive afspejlet i vores servering på standen med eksempler på mad fra de forskellige lande, fortæller Troels Stausholm Jensen, der lægger stor vægt på, at det skal være en livlig stand med energi og tilstedeværelse.

Claus Hermansen, direktør for Agromek, glæder sig over at Stenderup vælger en langt større stand i år for at kunne vise sit store produktprogram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Desuden er det altid dejligt at høre, når udstillere lægger stor iderigdom og kræfter i at gøre det attraktivt at besøge dem. Det er med til at udvikle messen og gøre den til et attraktivt mødested, siger Claus Hermansen.

Agromek 2022 holdes fra tirsdag den 29. november til fredag den 2. december 2022 i MCH Messecenter Herning.