Magnetventiler og kameraer giver Hardi mulighed for spotsprøjtning.

Hardi viser i år på Agritechnica en opdateret udgave af deres Twin Force bom, hvor der nu er mulighed for både pulserende teknologi og spotsprøjtning (PWM). PWM-systemet bruger pulsering i stedet for tryk for at opretholde korrekt væskemængde. På hver dyseholder sidder der en magnetventil og en styrings-enhed. Magnetventilen åbner og lukker op til 20 gange i sekundet, hvorved væsken pulseres. Ved at ændre åbne/lukke frekvensen kan man ændre på væskemængden, med et konstant sprøjtetryk. Ved at PulseSystem kontrollerer væskemængden for hver enkelt dyse, fjernes eller mindskes problemer med overdosering på indersiden og underdosering på ydersiden, når man drejer.

rich-media-1
Ved at ændre åbne/lukke frekvensen kan man ændre væskemængden, uden at ændre sprøjtetryk.

Reducere afdriften

- Ved hjælp af en kombination af målrettet luftstrøm, vinkel og hastighed kan systemet reducere afdrift med op til 80 procent. Resultatet er bedre afgrødeindtrængning og dermed reduceret forbrug af plantebeskyttelsesmidler og vand med op til 30 procent. Hardi fortæller, at kombinationen af flere sprøjtedage, højere kørehastigheder og færre genopfyldninger betyder, at Twin Force-bommen kan øge sprøjtekapaciteten med op til 100 procent.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På bommen er der monteret kameraer som tager billeder af jorden som en processor sammenligner med billeder i en database for at bestemme tilstedeværelsen af ukrudt. Hvis der er forekomst af ukrudt, vil der blive sendt en kommando til sprøjten om hvilken eller hvilke dysser der skal åbne, for at opnå en målrette spotsprøjtning.

rich-media-2
AutoNozzelControl giver en hurtigere og mere præcis åbne-lukke funktion i forager og kiler, samt ved spotsprøjtning.

- Ved at kombinere en Twin Force bom og PulseSystem med spotsprøjtnings-teknologi skaber vi en intelligent sprøjte, der er i stand til at levere nøjagtige doser uden betydelig afdrift. Dette system kan reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler med op til 80 procent, fortæller Hardi.