Fremtidens udbringning af gylle kan meget vel ske i 75 meter plejespor med en kraftig reduktion af strukturskader.

Navnet er Escalates og til trods for det engelskklingende navn er konceptet pæredansk. Lige nu er opbygningen af måske fremtidens gylleudbringnings-maskine i gang i Aarhus. Her bygges en prototype på en selvkørende gylleudlæggere, som i første omgang bygges med en 30 meters arbejdsbredde, men perspektiverne i projektet er op til 75 meter slangebom på den todelte 'traktor'.

- Vi forventer at få prototypen ud at køre lige efter høst - i første omgang med vand, fortæller Lars Skovlund Andersen, idemanden bag det spændende projekt.

Det specielle ved denne proces er slangehåndteringen, og ventilerne, som lukke gyllen ud af slangerne.

- Lars Skovlund Andersen, MiMa

Flytter slangen

Hele konceptet i gylleudlæggeren er, at den i løbet af ét træk giver fuld dosering af gylle på marken. Fødeslangen til maskinen placeres langs den ene side på marken, og når maskinen startes op, løfter den slangen op fra højre side af maskinen, trækker den hen over maskinen i fuldarbejdsbredde, hvor efter den lægger slangen på jorden igen - men denne gang i den venstre side af maskinen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Når maskinen kommer til enden af marken, styres den over i næste spor, og processen gentages.

- Det specielle ved denne proces er slangehåndteringen, og ventilerne, som lukke gyllen ud af slangerne, fortæller Lars Skovlund.

For hvordan lukkes gyllen ud af slangen, når enden af slangen faktisk ikke er i direkte kontakt med gylleudlæggeren? Svaret er specielle patenterede ventiler.

Samler gyllen op

Når fødeslangen samles op af maskinen, og slangen passerer knækket ind mod maskinens centrum, så lukkes ventilerne op i et form for kulissestyr. Ventilerne sidder med 20 meters mellemrum på fødeslangen. Når ventilerne lukkes op, strømmer gyllen ud i en presenning, som bæres over bommen i fuld arbejdsbredde. Presenningen er hængslet højst i midten, hvilket betyder, at gyllen vil strømme til hver sin side, og ned i en form for buffertank på cirka tre kubikmeter.

Herfra pumpes gyllen til fordelerne, som derefter fordeler den nøjagtige doseringen til eksempelvis slangebommen.

Ventilerne lukker igen, når kulissestyret i den modsatte ende af maskinen lukker ventilerne, inden slangen igen forlader udlæggeren og lægges på jorden.

Alle ventilerne kører i et kædetræk, som dermed bære slangen oppe, når den løftes over gylleudlæggeren.

Når en mark afsluttes kan maskinen også tømme slangen for gylle.

- Maskinen vil ranke slangen op, og på den måde sørge for at tømme slangen for gylle, så vi undgår en masse gylle ved koblinger og lignende, når der skal skiftes mark.

Stor arbejdsbredde

Prototypen bygges over en 30 meter slangebom, men Lars Skovlund fortæller, at perspektiverne er store i projektet:

- Projektet bygger på en maskine, som kan udbygges fra seks til 75 meters arbejdsbredde, alt efter kundens ønske og behov. Den store arbejdsbredde på 75 meter er meget interessant for at reducere jordpakning, som der er stor fokus på i øjeblikket, fortæller Lars Skovlund, om baggrund for projektet.

Han fortæller desuden, at maskinen kan bruges til andet end blot udkørsel med slangebom.

- Jeg har beregnet projektet til at fungere med en 18 meter bred sortjordsnedfælder også. Desuden kan perspektiverne også være montering af en sprøjtebom i samme bredde, så vi på den måde pludselig sætter alt trafik igennem sæsonen ud på en markant større arbejdsbredde end hidtil.

Kapaciteten i maskinen er op til 360 kubikmeter i timen med den 30 meters bom ved 30 ton pr. hektar. På prototypen er det en seks tommer slange, som benyttes, som fødeslange.

- Prototypen bygges over samme AsaLift-maskine, som blev benyttet hos Brdr. Kjeldal på Samsø, til håndtering af løg i faste kørespor på 10 meter. Det betyder også, at maskinen faktisk er en smule for kraftig til opgaven her, da den består af 2x 177 hestekræfter motorer i hver 'ende' af maskinen, og vi kan faktisk nøjes med én 50 hestekræfter stærk motor.

Mange samarbejdspartnere

Projektet består af syv samarbejdspartnere fordelt på maskinproducenter og tekniske institutter.

- Det hele begyndte med at jeg sammen med min partner Ole Hvelplund etablerede MiMa invent. Vi søgte patent på metoden i 2012 og søgte herefter samarbejdspartnere til realisering af ideen. Udviklingskonsortiet har fået bevilget 7 mio GUDP-midler fra NaturErhvervsstyrelsen ud af budgettet på 12.5 mio kr, og er nu igang med at bygge den første prototype hos Dansk Maskinproduktion nord for Aarhus, fortæller Lars Skovlund

Desuden er tyske Vogelsang med i projektet med fordelere og pumper. Danske Caldan udvikler det kædetræk, som ventilerne og dermed slangen bæres på, AgroTech er med som tekniske samarbejdspartner, Axzon er med som den part der kan se projektet i marken - i specielt udlandet på store marker, og endelig er Aarhus Universitet med i projektet.