Efter 65 år på markedet har den klassiske Land Rover for længst udviklet sig fra bil til begreb. Den behøver ikke længere bevise noget, og den oser stadig af safari, opdagelsesrejser, jagt, natur og hårdt arbejde. Og kunderne er stadig at finde blandt så forskellige kategorier som landbrugere, entreprenører, naturelskere, rejselystne, landmålere, eventyrere, dyrlæger, kunstmalere, byboere, skovfogeder og hippier.

De ved nemlig godt, at de i Defender - som den oprindelige Land Rover har heddet siden 1991 - får et køretøj med en unik stil, unikke terræn-evner og en unik holdbarhed. Så holdbar, at 75 procent af de Land Rovere, der er bygget siden 1948, stadig er i stand til at køre ved egen kraft, en statistik, som næppe nogen anden bilproducent kan matche.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men snart er det slut.

Land Roveren har længe været alt for dyr at producere - det er immervæk en håndbygget aluminiumsbil. Og da den er en bil af den gamle skole, har den fået visse problemer med at overholde den moderne verdens krav til emissioner og sikkerhed. Defenderen er nu holdt kunstigt i live på en dispensation, der udløber i 2015, hvor produktionen stopper, og en afløser præsenteres. Flere Land Rover entusiaster - også danske - har allerede lagt billet ind for at få fingre i en af de sidste.

Konceptet intakt

Derfor - med historien in mente og den snarlige død for modellen - var det med en vis ærbødighed, at vi satte os ind i den nyeste 2014-udgave af Defenderen, en 130-tommers version med dobbeltkabine, for at prøve den af i et skovområde ved Lerchenborg nær Kalundborg.

Defenderen er på mange måder, som man husker den, selv om indretningen er blevet lidt mere moderne med årene. Men man sidder stadig klinet med venstre skulder op ad døren, hvilket er noget generende, når der skal drejes meget på rattet for at få den rundt om et træ. Alle ruder er stadig flade som vinduerne i et hus. Man sidder bedst, hvis man ikke er alt for langbenet. Og der er ikke noget nymodens pjank som airbags og ABS-bremser på denne Land Rover Defender 130" mandskabsvogn. Det vil sige en varebil med bagsædearrangement, og som er meget interessant for det danske marked, da den er uden afgift og kan fås for 228.000 kroner plus moms.

Motoren er en 2,2 liters 122-hestekræfters diesel med et arbejdsomt drejningsmoment på 360 Nm, hvoraf 90 procent er til rådighed i et bredt område fra 2.200 til over 4.350 omdrejninger. Gearkassen er en sekstrins med transfergear med dobbelt udveksling og naturligvis med spærredifferentiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs hele artiklen på vores søster-site, Fritidsmarkedet, ved at klikke her.