Lyt til artiklen:

Ribe Dyrskue afholdes som planlagt

00:00
Hastighed: ???x
01:05

Arrangørerne for Ribe Dyrskue har meldt ud, at man regner med at afholde dyrskuet som vanligt:

- Vi er enormt glade for, at kunne afholde Ribe Dyrskue til sommer, men har også stor sympati for de mange dyrskuer, som må aflyse igen i år, siger tovholder Jens Christiansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye retningslinjer betyder dog, at der skal tages nogle forholdsregler.

- Vi er opmærksomme på, at der er steder på pladsen som skal gentænkes, så der ikke samler sig for mange folk på ét sted. Overordnet set er der dog god plads mellem de besøgende, så det bliver i store træk et almindeligt dyrskue, siger Jens Christiansen

I forhold til ændringer er der blandt andet tale om, at man som besøgende skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, men ellers er der ikke tale om de store ændringer.

Udvalget bag Ribe Dyrskue vil nu gå i gang med planlægningen af årets program som blandt andet vil byde på Agillity med Ribe Hundevenner og den afsluttende ærespræmie-parade med alle de bedste dyr

Ribe Dyrskue afholdes den 30. juli.