Afgrødemarkedet handler i disse dage i et spind af fundamentaler og politik. På den ene side er et vejrskifte på vej ned over det amerikanske afgrødebælte, og på den anden side hviler mange øjne på WASDE torsdag, hvor også 13. runde handelsforhandlinger starter mellem USA og Kina, skriver Jyske Markets.

Først på dagen vejede både WASDE og handelskrigen tungt i markedet, hvilket affødte afventende stemning, og afgrøderne handlede til uændrede priser. Men en time efter det amerikanske marked åbnede i Chicago skød majs- og sojapriserne i vejret. Koldt vejr ventes at ramme nordlige og vestlige dele af det amerikanske afgrødebælte frem mod slutningen af denne uge. Det øger risikoen for frostskader til sent udviklede majs- og sojaplanter, der i forvejen har et efterslæb fra det våde forår. Der udover kan det forsinke høsten, der i forvejen halter efter gennemsnittet, som omtalt i kommentaren i går.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brasilien

Tilsåningen af sojabønner i Brasilien har heller ikke fået den bedste start. Det øger risikopræmierne i majs og sojabønner, mens fondenes short-covering bidrager yderligere til det opadgående prispres. Men det var ikke kun på børsen i Chicago og man fik kolde fødder. Den canadiske canola steg på børsen i Winnipig for 7. dag i træk, ligeledes som konsekvens af de ufavorable vejrforhold, hvor op mod 30 centimeter sne frygtes at kunne falde i det sydlige Canada samt i Dakotas fra torsdag til fredag.

Den canadiske canola er fortsat ude i kulden hos de kinesiske importører, som en konsekvens af en diplomatisk krise, der har sendt priserne ned, alt imens en dårlig produktion i Europa har sendt priserne på rapsfrø op. Men forsyningsbekymringer grundet vejret samt et fastere vegetabilsk oliemarked, begynder at understøtte canolaen. Den generelt mere positive stemning understøttede ud på eftermiddagen også de europæiske rapsfrø, der igen banker mod modstanden i niveauet omkring 390 ?/ton.

Hvedemarked

I den europæiske hvedemarked lukkede Matif et par euro højere, der udover den positive stemming I Chicago også blev trukket op af optimisme omkring fransk hvedeeksport til Morocco. Morocco ventes denne sæson at importere 3,8 millioner tons hvede, og franske eksportører har som mål at der skal stå Frankrig som oprindelsesland på 65 procdent af de mængder. I modsætning til Egypten er står de franske varer stærkere mod det Marokkanske marked af geografiske årsager, der giver en fordel på fragtpræmien. Samtidig har Frankrig denne sæson haft en god høst i mængder og kvalitet, og dermed er der gode udsigter til, at de kan tage markedsandele fra Ukraine. Apropos Egypten søgte landet i går også hvede. Ukraine viste sig mest konkurrencedygtig, med den billigste oprindelse, mens franske og russiske varer var sidestillet. Grundet de højere franske fragtpræmier var den franske hvede ikke konkurrencedygtig på CIFbasis. Egypten købte samlet 295.000 tons fordelt på russiske og ukrainske varer til gennemsnitlig 205 $/ton ? det højeste priser i seks måneder.