Det danske vandmiljø er til eksamen i denne sommer. Internationale eksperter skal vurdere om de danske metoder og modeller er tilfredsstillende. Målsætningen for vandmiljøet er, at der skal opnås en god økologisk tilstand. I Danmark har forskere i årevis fokuseret på, at det er ensbetydende med en reduceret udledning af N, altså kvælstof. Derfor har der været ensidig fokus på landbruget og erhvervets brug af næringsstoffer. Nu er næringsstoffer vigtige for planters vækst. Kvælstof er så at sige plantens byggesten. Når den tages væk skabes misvækst - det beriger ikke miljøet, så det får god økologisk tilstand. Tværtimod. Men dette fokus har og vil også fremover have store negative konsekvenser for Danmarks landbrugsproduktion.
De internationale forskere skal blandt andet tage stilling til, at Århus Universitet, der er involveret i myndighedsbetjeningen, i en længere årrække har overvurderet betydningen af den danske N-udledning til de indre danske farvande. 'Kvælstof er den afgørende faktor for vores havmiljø. Det er uden for enhver tvivl. Det er simpelthen faktum', har professor Stiig Markager, DCE, Aarhus Universitet, udtalt ved flere lejligheder.
Det afslører et ensidigt syn på naturens sammenhænge og er fuldstændig ude af trit med den internationale videnskabelige verden. Det er nemlig behov for opmærksomhed på begge vandmiljøets to hovednæringsstoffer, kvælstof (N) og fosfor (P) og sammenhængen mellem dem. Det vil stadig betyde fokus på landbruget, men det vil også betyde fokus på de danske renseanlæg, der ikke har været så effektive som tilsvarende anlæg i vore nabolande. Hertil kommer, at regnbetingede udledninger fra disse rensningsanlæg, har været stærkt undervurderet, idet de udledninger i en årrække reelt har været ca. 50 procent større end statistikken viser. Samtidig skal der fokuseres på, at en helt dominerende del af kvælstoffet i de danske farvande kommer fra Østersøen og Skagerak - ikke fra dansk landbrug.
Det er en meget alvorlig belastning af landbrugssektoren, at der på grund af forkert kvælstoffokusering stilles krav om store reduktioner af landbrugets gødningsforbrug, mens der er minimal fokus på rensningsanlægs udledning af P. Derfor er det af afgørende betydning at de internationale forskere får mulighed for uhildet at vurdere den danske ensidighed og at politikerne vil handle på virkeligheden i stedet for de ensidige modeller.
