Lyt til artiklen:

Landbrug er et holdspil og banken er med i truppen

00:00
Hastighed: ???x
05:23

Abonnementsartikel

Kurt Skovsted mener i dette debatindlæg, at alt for mange landbrug lever fra hånden til munden, og vil man drive en seriøs virksomhed, så skal man se bankerne som en vigtig medspiller.

Der skal mere åbenhed ind i forholdet mellem landmanden og finansieringspartnerne, for der er brug for banken både i medgang og modgang, og specielt når markedet ikke arter sig som planlagt, er det vigtigt, at man har banken som medspiller, og sådan mener Kurt Skovsted langt fra, at det er i dag.

- Det har for mange i dansk landbrug været sådan, at der har været to modpoler: landbrugssektoren og finanssektoren. Men den tankegang dur ikke, hvis man vil drive en seriøs virksomhed, fortæller virksomhedsrådgiver Kurt Skovsted og uddyber, at det skal være slut med at tænke finanspartnere som "dem og os".

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de virksomheder, der ifølge Kurt Skovsted går nedenom og hjem, er dem, der oftest ikke har styr på deres likviditet. I de virksomheder, som ikke har et ordentligt forhold til sit pengeinstitut, specielt når priserne er dårlige, er det vigtigt, at banken kan hjælpe med at holde forretningen i gang.

Tiderne skifter hurtigt

For seks måneder siden var priserne på for eksempel mælk lave, men er nu højere end nogensinde før. Det giver typisk stor investeringslyst hos nogle af de landbrugsvirksomheder, der for kort tid siden stod med hatten i hånden hos bankrådgiveren. Så Kurt Skovsted forstår godt, at finansieringspartnerne i landbruget kan være skeptiske overfor landmandens ageren, hvis ikke informationerne løber i en lind strøm, både når pengene vælter ind og fosser ud.

-Når landbruget anklager pengeinstitutter for ikke at være samarbejdsvillige, når bedriften skal udvides, så skal man huske, at for bare et halvt år siden var situationen en helt anden. Lidt ydmyghed vil være fint, og måske skal man starte med at banke noget gæld af. Er vi indstillet på, at der skal drives landbrug, når priserne igen falder, så skal vi have en langsigtet plan klar, lyder det kontante råd fra Kurt Skovsted.

Men hvordan investerer man som landmand smartest, så der er penge til at reparere produktionsapparatet, hvis priserne ikke er gunstige. Den snak bør man tage med sin finansieringspartner, for alt for ofte oplever Kurt Skovsted, at landmænd ser for snævert på tingene, og han efterspørger en mere konstruktiv tilgang til det, at drive en professionel virksomhed i millionklassen.

-Hvis ikke vi tager ved lære, og begynder at have et mere nært samarbejde med vores finansieringspartnere, så bliver det bankerne, der kommer til at bestemme, hvem der skal være her, og hvem der ikke skal, vurderer Kurt Skovsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Penge bundet i halen

De seneste otte måneder, hvor bytteforholdet kun er blevet værre, og energipriserne har været en stor udfordring mener virksomhedsrådgiveren, at alt for mange har haft en blind tro på, at tingene ville ændre sig til det bedre indenfor en kort tidshorisont, men havde man rådgivet sig med sine samarbejdspartnere, så kunne udkommet have været anderledes på mange bedrifter.

- Hvorfor lærer man ikke af den situation, hvor man binder penge i halen på hver enkelt gris? Afviklingssagerne kommer nu til at køre, og når EU-støtten falder, så stopper produktionen, siger Kurt Skovsted, som mener at det for mange landmænd havde været en kæmpe gevinst i at have sat grisene ud og så leve af jorden, og måske endog sætte noget jord til salg.

Lige nu er der både investorer og landmænd, som køber op. Landmænd, som udvikler sig i krisetid, fordi de har haft en langsigtet plan for udviklingen af bedriften, der måske ikke indebærer blot at fortsætte som hidtil.

-Jo længere tid der går, så kommer man ud på et mentalt sidespor, og det er ikke det hele værd.

Når man kører forbi en svineejendom kan man ikke se krisen, men det er altså et erhverv, der har levet fra hånden til munden. Landbruget mange steder er ikke i mål med at tænke som en virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd og pengeinstitutter

Ifølge Kurt Skovsted hænger der en sort sky over landbruget, og derfor er vi nødt til at rykke sammen i bussen og se på, hvordan man håndterer worst-case scenarier, og her handler det om at handle proaktivt. En forestående CO2 afgift kan blive skæbnesvanger for både landbrug og landbrugets banker, og derfor er det rigtige tidspunkt kommet, hvis man vil i god dialog med sit pengeinstitut. For overlever landbruget ikke, så vil flere pengeinstitutter også bukke under.

-Hvordan kommer vi på forkant med problemet, og hvad kommer det til at betyde i praksis? Hvad betydning vil en afgift få pr. liter mælk, pr kilo kød - pr. kilo korn? Lad os prøve at rykke sammen i bussen, og det starter med, at vi går sammen med vores eget pengeinstitut, lyder opfordringen fra Kurt Skovsted.

Hvis erhvervet, erhvervslivet og pengeinstitutterne sammen forsøger at skabe forståelse for rammevilkår i landbruget, samt for den deroute en høj CO2-gift vil medføre, så er det også mere sandsynligt, at vores politikere kommer på andre og bedre tanker inden de fastsætter CO2-afgiften.

Kan vi ikke indgå i et mere nært samarbejde, så frygter Kurt Skovsted, at CO2-afgiften ikke bliver skruet fornuftigt sammen, hvilket vil gøre konsekvenserne uoverskuelige. Vi vinder med andre ord ikke ved at afvikle vores eget erhverv, og ruinerer vi landmanden, så skal vi bare importere maden.

- Lad os sætte os ned sammen og gøre det rigtigt, så vi kan få flest mulige ender til at nå sammen, og det kræver, at man tager de store organisationer og brancher med på råd. For der er ikke nok stemmer i dansk landbrug alene til, at vi kan bestemme udviklingen af den danske fødevareproduktion, siger Kurt Skovsted og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Skal vi have en konstruktiv dialog med dem, der bestemmer over os, så er vi nødt til at tale med alle aktørerne. Og det indbefatter ikke mindst bankerne, slutter Kurt Skovsted.