Martin Merrild gik i sin formandsbretning på delegeretmødet endnu en gang til angreb på tåbelige rammebetingelser står i vejen for bedre resultater i landbruget.
- En tåbelig miljøregulering er måske den allerstørste udfordring for vores erhverv, sagde han og tilføjede, at alle ved, at hvis ikke jorden har næringsstoffer nok, så giver den ikke udbytte nok.
- I forbindelse med årets høst er det lykkedes os at få skabt fokus på problemet med undergødskning. Netop årets høst har bevist, hvor slemt det står til. Dansk korn har efterhånden så ringe kvalitet, at det ikke kan bruges til helt ordinære ting som øl og brød. Selv hvis kornet skal bruges som svinefoder, kræver det et kraftigt supplement med proteiner fra andre lande, sagde Martin Merrild.
Vanvid
Han sagde højt og tydeligt, at vores jorde er udpinte.
- Nu kan det være nok. Nu skal der ske noget, sagde han med store bogstaver.
- Hverken landmænd eller det danske samfund har råd til dette vanvid. Der sker heldigvis noget. I stedet for en meningsløs miljøregulering, har Folketinget lovet os en ny og målrettet regulering. Vi er blevet lovet, at det starter i 2016. Det er en begyndelse. Men vi er slet ikke i mål, sagde Martin Merrild.
Ikke betryggende
- Efter hvad vi hører, er det endnu ikke godt nok. De modeller, som vi har set indtil nu, er ikke betryggende. Slet ikke. Ingen modelberegninger er bedre end de data, som bliver brugt. Og modellerne tager ikke hensyn til, at jorden har været underernæret i mange år, sagde Martin Merrild.
- Vi skal vurderes på vores påvirkning af vandmiljøet. Og ikke på, hvor meget gødning, vi tilfører marken. Vi er bekymrede for den tilgang, som forskerne og myndighederne har til miljøreguleringen. Men naturligvis gør vi alt for at få vores faglighed i spil, sagde han.
Møder med embedsmænd
- Nogen spørger nok sig selv, horfor mødes Landbrug & Fødevarer med embedsmænd og politikere, hvis vi ikke er enige i dagsordenen?
- Jamen svaret er, at hvis vi ikke deltager, så er der andre, som får vores plads. Ingen vil se Landbrug & Fødevarer bakke op om en regulering, som ikke skaber stor merværdi for vores erhverv. Ingen landmand må stilles ringere end i dag, slog han fast.
- Et eksempel er randzonerne. Vi er totalt imod! Alligevel valgte vi at fortsætte påvirkningen og fik trods alt halvdelen af randzonerne fjernet. Nu bekæmper vi anden halvdel i Østre Landsret.
Hvorfor vente?
- Heldigvis har vi mange medlemmer, som støtter os i arbejdet for politisk indflydelse. For os utålmodige landmænd er spørgsmålet selvfølgelig: Hvorfor skal vi vente til 2016? Hvorfor skal vi vente så længe på, at den målrettede miljøregulering overhovedet kommer i gang? Hvorfor skal vi vente så længe på at give vores planter den næring, de har brug for? Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke svare på det, sagde Martin Merrild.
- Men jeg kan love jer, at vi vil udnytte ventetiden til at kræve et svar. Det er nemlig fuldt forsvarligt at gøde på et niveau, der svarer til den optimale gevinst ved brug af gødning.Vi tager gerne ansvaret for, at der ikke er en regnorm, ikke en fjordreje, ikke en ranunkel, som får det dårligere, når vi gødsker til økonomisk optimum i nogle få år. indtil den målrettede miljøregulering er indført.
- Det er vanvittigt at lade et gratis vækstinitiativ til milliarder ligge, sagde Martin Merrild.
