Fodereffektivitet er en af krumtapperne i en rentabel mælkeproduktion. Foderprisernes kraftige stigning har gjort det endnu mere aktuelt at holde fokus på, hvor meget det koster at producere et kg mælk. Det skriver Lone Vestergaard, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg i den seneste udgave af Bovilogisk, der udkommer den 16. december.

KvægNøgle-opgørelserne fra 2010 (opgørelserne fra 2011 afventes med spænding) viser, at der er stor forskel fra bedrift til bedrift i fodereffektiviteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedrifter med den højeste fodereffektivitet ligger på niveauet 85-89 procent, mens bedrifter med den laveste effektivitet ligger på et niveau på 79-80 procent.

Der kan altså være op til 10 procents forskel i foderudnyttelse imellem bedrifterne. For konventionelle besætninger med store racer og med kvier betyder det et omkostningsniveau for de bedste på 0,9-1,0 kroner pr. kg EKM henholdsvis 1,10-1,20 kroner pr. kg EKM for de, der ligger lavest.

Denne forskel kan betyde en forskel i indtjeningen på mere end 1.000 kroner pr. årsko. Hvilken bagvedliggende faktor, der har størst indflydelse på fodereffektiviteten, kan variere fra bedrift til bedrift. Derfor skal vi se nærmere på nogle af de kendte årsager til forskelle i fodereffektiviteten.

Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. december. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.