Den tyske slagtesvinenotering har stabiliseret sig, men den er stadig utilfredsstillende lav, mener Danske Svineproducenter.

Den tyske slagtesvinenotering er uændret, efter den for et par uger siden styrtdykkede som følge af svinepest i Tyskland.

Det oplyser Danske Svineproducenter.

Selv om noteringen er stabiliseret, er den dog stadig langt fra at være tilfredsstillende, skriver Danske Svineproducenter.

- Ifølge det tyske analyseinstitut AMI taber en gennemsnitlig tysk slagtesvineproducent p.t. 6 euro (cirka 45 kr.) pr. slagtesvin. I Tysklands kerneregion er tabet endda 17 euro (ca. 127 kr.) højere på grund af højere gylleomkostninger og omkostninger til luftrensning. Analytikerne fra AMI-instituttet forventer, at den tyske slagtesvinenotering vil stabilisere sig på det nuværende lave prisniveau, skriver organisationen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samtidig skulle der ifølge den tyske interesseorganisation ISN være forhandlinger i gang om en regionaliseringsaftale mellem Tyskland og Kina.