Det er uden tvivl kompliceret stof. Både Fødevarestyrelsen, L&F og Seges henviser til Fødevarestyrelsens Udbrudsmanual fra 2017. Den ligger på nettet. Det er en diger sag på over 40 sider.

Hos medicinalfirmaet Boehringer Ingelheim mærker de utrygheden for fremtiden, både globalt og lokalt. Det har de handlet på, og lavet overskuelige plancher med information.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Boehringer Ingelheim har altid været meget tæt på landbruget, svineproducenterne og deres dyrlæger. Mange spørger sig selv: Hvordan håndterer jeg det, når jeg står i situationen? Derfor har vi lavet plancher, der beskriver hvad man skal gøre, hvis svinepesten rammer Danmark, siger Claus Blaabjerg Larsen, som er teknisk chef i Boehringer Ingelheim.

Smitten nærmer sig

Risikoen for smitte afhænger af både mennesker og dyrs adfærd. De vilde dyr er svære at styre, og bestanden af vildsvin i vores nabolande Sverige og Tyskland er massiv.

- Det er bare et spørgsmål om tid, før afrikansk svinepest kommer til Vesteuropa. Sygdommen vil komme til Tyskland. Der findes ingen måder, vi kan stoppe virusset i at sprede sig blandt den store population af vildsvin i Polen og Tyskland. Det slog Dr Zygmunt Pejsak fast på et stort opsat møde om svinepest i Tyskland arrangeret af Rabobank. Dr Zygmunt Pejsak er professor ved det polske veterinær institut i Pulawy.

Læs mere om afrikansk svinepest, og hvordan vildsvinene kommer til Danmark på Hyologisk.dk.