Lyt til artiklen:

Danske Mælkeproducenter holder generalforsamling og jubilæum

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Generalforsamlinger og jubilæumsfejringer har været svære at gennemføre gennem den seneste tid, men nu kan Landsforeningen Danske Mælkeproducenter om en måned afholde begge dele på samme dag.

For med lempelserne af coronarestriktionerne inviterer foreningen til generalforsamling og 40-års jubilæum på Gl. Estrup den 17. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det ser man meget frem til:

- Vi har trukket generalforsamlingen, fordi det har været svært at gennemføre virtuelt, når folk skal på valg. Og så vil vi gerne fejre jubilæum. Så det glæder vi os til, siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Efter planen begynder dagen med et kort bedriftsbesøg, inden generalforsamlingen og jubilæet finder sted.

Til generalforsamlingen og jubilæet vil der blive givet en række indlæg.

- Det er ikke 100 procent fastlagt endnu, så det kan jeg ikke sige så meget om om. Men det vil nok berøre de sidste 40 år. Selvfølgelig med bestyrelsens afrapportering af 2020. Vi er trods alt en af de gamle foreninger, så det skal markeres, fastslår Kjartan Poulsen.