Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Farvel til bestyrelsesmedlem efter 14 år
Abonnementsartikel
Kjartan Poulsen fortsætter som LDM's formand, men der blev sagt farvel til Rick van Heesch efter 14 år i bestyrelsen.
Der var genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Erik Riskjær, Jørgen Schmidt og Finn Pedersen, da Landsforeningen Danske Mælkeproducenter holdt generalforsamling torsdag aften i Vrå.
Men det lykkedes ikke at få valgt et nyt bestyrelsesmedlem til erstatning for Rick van Heesch, der ikke ønskede genvalg efter at have ydet en indsats i bestyrelsen siden 2009.
Han vil koncentrere sig om andre tillidshverv i dansk kvægbrug.
LDM har ifølge sine vedtægter et vist spillerum i bestyrelsens størrelse og har desuden mulighed for at invitere kandidater ind i bestyrelsen.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig og genvalgte Kjartan Poulsen som både formand og som foreningens udlandskoordinator. Kjartan Poulsen blev valgt ind i bestyrelsen i 2006 og har været formand siden 2011.
Arne Dahl blev genvalgt som foreningens næstformand.