DLG er klar med et nyt robotfoder, der er udviklet i samarbejdet med mælkeproducenter.

DLG lancerer nu det splinternye KomKo-sortiment, der prioriterer pillekvalitet og smag, og som i en serie tests hos mælkeproducenter har vist sig at øge søgningen til malkerobotten betydeligt. Det reducerer arbejdsbyrden og er samtidig en vigtig komponent til højere ydelse i kvægbesætningen.

DLG forventer en betydelig efterspørgsel på foderet og har investeret i helt ny teknologi på fabrikkerne, der styrker pillens struktur og bevarer den gode smag.

- KomKo er en absolut nyskabelse på markedet, der prioriterer smag og pillekvalitet med det formål at tiltrække køerne til malkerobotten. Det vil lette arbejdet i stalden, fordi køerne naturligt bliver tiltrukket robotten, og kombineret med den rette grundfoderration vil det også øge produktionen, siger faglig chef for kvægfoder ved DLG, Birgitte Marie Løvendahl Raun.

Mælkeproducenter

KomKo-blandingerne bruger de nyeste ernæringsdata, forskningsresultater og grundige analyser og tests af de endelige blandinger. DLG har investeret i ny teknologi på fabrikkerne, der styrker KomKo pillernes struktur og bevarer den gode smag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derudover har erfaringer fra mælkeproducenterne spillet en væsentlig rolle.

- Det har været et længere forløb, hvor vi har afprøvet mulige produkter i samarbejde med en række mælkeproducenter. Det nye sortiment er således grundigt afprøvet i praksis, og det meldes samstemmende tilbage, at KomKo er et hit, siger Birgitte Marie Løvendahl Raun.

Henrik Kløve, underdirektør i DLG Kvæg, forventer, at der vil blive betydelig efterspørgsel efter produktet.

- Med KomKo har vi sat et meget ambitiøst projekt i søen, som skaber betydelig værdi i stalden. Pillekvaliteten gør smuld til historie, og med den korrekt afstemte grundration er søgningen til robotten optimal. Vi har store forventninger til Komko, siger Henrik Kløve.