Datura stramonium - bedre kendt som almindelig pigæble - er en grøn plante med blomst og frugter. Den er ualmindelig i Danmark, men i lørdags spottede en af Agro Nords økologikonsulenter 10 planter i marken hos et kvægbrug. Det skriver Agri Nord på deres Facebook-side og bringer en advarsel om, at hele planten er stærkt giftig.

Planten bliver 30 til 100 centimeter høj, og den findes normalt vildt nær bebyggelser. Agri Nord skriver endvidere:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pigæble er en kraftigt voksende, enårig plante med en bredt busket vækstform. Planten danner frugter, som er ægformede, piggede og på størrelse med valnødder. Ved modenhed åbner de sig i fire kamre, der hver rummer en del sorte frø, som spreder sig voldsomt. Planten har hallucinogene virkning og er dødelig. Hvis du finder planten i marken, skal du helst grave den op og fjerne. Den må ikke blive i marken. Giften forsvinder ikke ved tørring og ensilering.