Lyt til artiklen:

Agri Nord: Lav gæld og høje udbytter giver den bedste markøkonomi

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Abonnementsartikel

De bedste nordjyske planteavlere har høje udbytter, lave maskinomkostninger og få renteudgifter. Det viser en analyse fra Agri Nords planteavls- og økonomiafdeling.

De nordjyske landmænd, der havde det bedste resultat i marken med salgsafgrøder i 2020, endte med et plus på 1.000 kroner pr. hektar. Et resultat efter alt er betalt, og landmanden selv har fået løn.

Men det er kun den bedste tredjedel, der har tjent penge i marken. Resten har tabt 1.500 kroner pr. hektar.

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Forskellen mellem de to grupper er, ifølge en analyse foretaget af Agri Nords økonomiafdeling i samarbejde med planteavlsafdelingen, er, at den bedste tredjedel for det første har højere udbytter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For det andet har de lavere omkostninger til maskiner og færre renteudgifter. De bedste har mindre banklån pr. hektar og derved en lavere forrentning på jorden, og det stiller et mindre krav til indtjeningen fra marken.

- Sådan er det overordnede billede, vi ser ude på bedrifterne, men der er selvfølgelig individuelle forskelle, siger Betina Skak Vestergaard, der er økonomikonsulent i Agri Nord.

Maskinomkostninger er ofte for høje

Hun og kollegaerne oplever også ofte, at maskinomkostningerne ligger til den høje side og medvirker til et mindre overskud.

De bedste økonomisk set har maskinomkostninger på 4.400 kroner pr. hektar, mens gennemsnittet har omkostninger på 5.100. En forskel på 600 kroner pr. hektar.

Høje udbytter har stor betydning

En afgørende forskel fra de bedste til de dårligste er udbytterne. Den bedste tredjedel har et brutto-indtjening på 9.700 kroner pr. hektar i forhold til gennemsnittet, der kun opnår 8.500 kroner pr. hektar.

Der er altså 1.200 kroner at hente ved at øge sine udbytter.

- Hvis man ikke ligger blandt de bedste 33 procent, så skal man have fokus på at øge sin indtjening, siger Betina Skak Vestergaard.

Frø og vinterhvede giver bedst

Udover lave rente- og maskinomkostninger samt høje udbytter er der en lille tendens til, at de planteavlere, der har frø og vinterhvede i markplanen, klarer sig godt.

- Men det er jo ikke sikkert, det giver mening for alle, siger Betina Skak Vestergaard.

Ifølge analysen har stykomkostninger mindre betydning for bundlinjen.

- Udgifterne til udsæd, gødning og planteværn er overordnet set det samme, siger Betina Skak Vestergaard.