Forsøg skal afsløre bedste metode til efterårssåning af græs

Etablering af græs i efteråret giver en veletableret mark til foråret. Det betyder gode udbytter allerede fra starten, når der skal tages første slæt.

Efterårssåning betyder også, at man fjerner risikoen for, at frøene og de unge spirer tørrer væk efter en forårssåning, hvis det bliver et tørt forår.

- Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan vi bedst lægger græsset ud, når vi sår om efteråret, forklarer planteavlskonsulent Emil Hagelskjær Dollerup, der også en del af Agri Nords grovfoderteam, i en pressemeddelelse.

Demoen er anlagt på grovfoder-forsøgsmarkerne ved Haverslev i Himmerland, hvor der midt i august blev sået otte forskellige græsparceller. Fire med fokus på etablering og fire med forskellige blandinger.

Onsdag den 15. september holder Agri Nord Grovfoderdag fra 10.30-12.30, hvor der er fremvisning af græsetableringsforsøgene samtidig med den store rundvisning i majsparcellerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Skær eller frøkasse

Det er den lokale maskinstation ved Knud Erik Svenstrup, der har sået græsdemoerne med deres Amazone Cirrus 6003-2C. Den kan så med både skiveskær og frøkasse.

I den en parcel er græsset sået med skiveskær, og samtidig er kløveren sået med frøkasse.

- Kløver kan næsten kun sås for dybt, og vi har i Agri Nord gode erfaringer med såning af græs med skiveskær, så det burde være helt ideelt at så på denne måde. Vi håber på en bedre fremspiring af kløveren, som også skulle være med til at give et højere proteinindhold, siger planteavlskonsulenten.

I en anden parcel er begge dele sået med frøkassen.

- Vi vil løbende kontrollere fremspiringsprocenten, og det bliver spændende at se, hvilken af metoderne, der giver bedst, siger planteavlskonsulenten.

Grovfoderteamet vil følge parcellerne hen over de næste par år for at følge udviklingen.

Vikke og hvede som dæksæd

I alle etableringsdemoerne er der brugt en blanding 35.

I to parceller er der isået dæksæd. I den ene af vintervikke, og i den anden af hvede.

- Vintervikke, som er en del af ærteblomstfamilien, skulle gerne øge proteinprocenten i første slæt, mens hvede er god som dæksæd på marginale jorder, hvor den beskytter mod sandflugt, forklarer Emil Hagelskjær Dollerup.

Hverken vikke eller hvede skulle give problemer i græsset efter første slæt. Ingen af planterne spirer igen.

- Hvededæksæd har også den fordel, at når den er sået senest 7. september, vil den kunne anmeldes som tidligt sået, og dermed kan den være med til at opfylde kravet til målrettede efterafgrøder. Med hveden som dæksæd er det udsåede græs et udlæg, og det kan så bruges til at opfylde MFO-kravet til næste år, og endelig kan hveden være med til at opfylde kravene til den tredje afgrøde i sædskiftet, siger planteavlskonsulenten.

Hvede har også en udmærket foderværdi.

Strandsvingel sat på prøve

Endelig er der lavet fire parceller med test af græsblandingerne 35, 40, 45 og 50. Der er rajsvingel af strandsvingeltypen i blanding 40 og strandsvingel i blanding 50.

- Vi anbefaler normalt kun at så strandsvingel om foråret, så det bliver spændende at se, hvordan blandingen med strandsvingel klarer en efterårssåning, siger Emil Hagelskjær Dollerup.

Majs og maskiner

Græsdemoerne er kun en lille del af det store grovfoderareal i Haverslev, hvor Agri Nord også har deres majsforsøg.
Hvert år tiltrækker forsøgene mere end 100 kvægfolk, der skal have den sidste nye viden om majsdyrkning og sorter.

I år kan de som noget nyt, udover græsforsøgene, også opleve en maskinudstilling, hvor der er fokus på maskiner og redskaber til grovfoderproduktion. Her har en række lokale maskinfor-handlere meldt sig på banen.