Lyt til artiklen:

El-drevet strømaskine med fire funktioner

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Både indenfor landbruget og i det øvrige samfund er der fokus på el-drevne køretøjer. Nu er Bobman Made by Jydeland på markedet med en el-drevet strømaskine.

Strømaskinen kan køre i fuld drift i én time, hvorefter den går ned i en lavere frekvens, men nok til at køre til nærmeste stikkontakt for en opladning. Fire batterier af 12 volt med 12 amp sidder skjult under førersædet. Den har en maksimum kørehastighed på 10 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strømaskinen letter en del arbejdsgange i stalden. Maskinen har hele fire funktioner i samme kørsel. Den kan strø to meter ind i sengebåsene med enten snittet halm, savsmuld og separeret gylle, samtidig kan maskinen med en børste feje den nederste del af sengebåsene rene og via en skraber rengøre gangen op til båsene for rester af strøelse og gylle.

rich-media-2
En film af strømaskinen i funktion bliver vist på Bobmans stand på Nutrifair. Foto: Marianne Nørmark.

Det er også muligt at få monteret et ekstra rør, som skyder desinfektionsmiddel ind i båsene for blandt andet at forhindre bakterier.

Indehaver og direktør i Bobman, Christian Gits Jensen, fortæller, at virksomheden for fem år siden afprøvede en prototype af den el-drevne strømaskiner. Efter justeringer og tilpasninger kom maskinen på markedet for tre år siden.

- Bobman strømaskine er ideel til landmanden med en mindre besætning, hvor det optimale valg vil være en strømaskine med batteri. Ud fra størrelsen af staldene, kan der vælges to batterier med en driftstid på 60 minutter. Ikke nok med, at strømaskinerne effektiviserer arbejdet, men vælger man med batteri, får man også en mere støjsvag og miljøvenlig strømaskine, siger Dennis Gits Jensen, indehaver, sælger, driftsleder og søn af Christian Gits Jensen.

Efterfølgende har Bobman solgt cirka 150 af denne type strømaskine til danske kunder. I dag har Bobman kunder i hele Europa og store dele af den øvrige verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden på Djursland er familieejet. Brødrene Christian Gits Jensen og Flemming Gits Jensen har i fællesskab ejet og drevet virksomheden. For to år siden kom sønnen Dennis Gits Jensen ind i firmaet. I dag ejer brødrene hver 40 procent og Dennis Gits Jensen ejer 20 procent.

rich-media-4
Christian Gits Jensen viser hvor batterierne sidder på strømaskinen. Foto: Marianne Nørmark.

Dansk design

Strømaskinerne bliver designet i Danmark. Herefter bliver selve maskindele produceret rundt omkring i Europa - primært Polen. Nogle af de mindre maskindele bliver produceret i Danmark. Derefter bliver alt samlet i Danmark.

- Strømaskinen er ikke serieproduceret og kan derfor tilpasses den enkeltes behov uden store omkostninger, siger Christian Gits Jensen.

rich-media-5
Strømaskinen kan strø med både snittet halm, savsmuld, træflis, papirgranulat, kalk eller desinfektionspulver. Foto: Marianne Nørmark.