Lyt til artiklen:

Sandvasker giver 98 procent genbrug af sand fra sengebåse

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Genbrug af sandet fra sengebåse er både en god forretning og samtidig godt for miljøet. Via en sandrenser, som separerer gyllen fra sandet, kan bedrifterne genbrug op til 98 procent af sandet fra sengebåsene, mens gyllen bliver ren for sand og kan sendes til biogasanlæg.

- Kokomfort og sundhed med sand i sengebåsene er et vigtigt parameter for ydelse og kvalitet i mange malkebesætninger. Sand og biogas er til gengæld ikke nogen god kombination, da man hos biogasanlæggene ikke modtager gylle med for meget sand, fordi det slider på anlægget, siger Leif Skov, sælger Agri Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den amerikanske producent Dariteck har udviklet sandrenseren og givet forhandlingen af systemet videre til Daritechs globale forhandler Mavasol, der samarbeder med danske Agri Teknik. På de tre år systemet har været på markedet i Danmark, er der solgt ni anlæg.

Sandseparationsanlægget er en investering på mellem 3-4 millioner kroner, så det kræver en bedrift af en vis kapacitet, før anlægget har tjent sig ind, fortæller Leif Skov, sælger for Agri Teknik.

- Vi anbefaler en volume på omkring 600-700 køer, før det er en rentabel investering, siger han.

Agri Teknik beregner at der en genindtjeningstid på gennemsnitligt fire år.

rich-media-2
Produktbillede af sandvaskeren. Pressefoto: Mavasol.

Flere om sandrensning

I øjeblikket er den danske forhandler i gang med et projekt, hvor flere mindre landbrug vil gå sammen om investeringen i anlægget. Gerne med placering i forbindelse med biogasanlæg, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vasker sandet ned til en størrelse på mellem 0,4-2 millimeter. Det gør det nemmere for biogasanlæggene at håndtere, fortæller Leif Skov.

Metoden i sandseparering er forholdsvis simpelt. Det handler om at få sandet til at bundfælde sig, inden en snegl fører det op fra gyllekanalen. For at gøre gyllen tilpas flydende og dermed hjælpe bundfældningen på vej, bliver den trukket igennem en separator, der skiller ajlen fra, pumper den op i tank, hvorfra den sendes tilbage i gylleskakten og fortynder gyllen omkring sandsneglen.

Når sandet er renset for gylle i processen skal det blot ligge 2-3 uger på for eksempel beton, og røres i en enkelt gang, før sandet er rent og klar til brug i sengebåsene.