Lyt til artiklen:

Fødevareeksport slår endnu en rekord - men pilen peger nedad

00:00
Hastighed: ???x
01:19

2023 blev det tredje år i træk, hvor den danske fødevareklynges eksport slår rekord med 202 milliarder kroner, det vurderer Landbrug & Fødevarer overfor Børsen

Foruden klassiske fødevarer indgår også foder, frø og landbrugsmaskiner i eksporttallet, og selv om 2021, 2022 og 2023 alle har budt på rekorder, så vender udviklingen med 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Stigningen i klyngens eksport er også i år godt hjulpet af stigende priser på råvarer og fødevarer. Men det topper her i 2023. Nu ser vi ind i en periode med nedgang, hvor blandt andet priserne på mejeriprodukter vil falde globalt og trække værdien af eksporten ned, fastslår Landbrug & Fødevarers cheføkonom, områdedirektør Martin Kristian Brauer overfor Børsen.

Han baserer sig blandt andet på vurderinger fra FN´s fødevareorganisation, FAO, som først ser fødevareindeksets priser stige igen i 2025.