sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Grimme Skandinavien bygger nyt og stort

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Det er de helt store kraner som er kørt i stilling i Rødkærsbro. Her er de nemlig i fuld gang med at installere enorme spær til det som skal bære Grimme Skandinaviens nye bygninger.

- Med de nye bygninger, så står vi overfor en fordobling af arbejdsareal. Det er en plan vi har haft længe, men nu begynder det virkelig at ligne noget, siger en stolt Michael Hylleberg, der er direktør for Grimme Skandinavien.

rich-media-1
Foto: Jørgen Ahler

Hallerne bliver en forlængelse af de eksisterende bygninger i Rødkærsbro. Men der er tænkt på de stadig større kartoffelmaskiner som Grimme producerer.

- I vores gamle værksted havde vi kun en port, samtidig kunne vi kun have op til fire to-rækkede optagere, hvis vi klemte dem godt sammen. Men når vi så skulle have en af dem ud, så var det et større puslespil, der kostede en masse tid, fortæller Michael Hylleberg, der nu ser frem til den ekstra plads:

- Det bliver meget mere effektivt for vores folk på værkstedet, men også for vores lagerfolk, siger Michael Hylleberg.

I følge ham, så vil en anden stor fordel blive, at de kan servicere flere maskiner i Rødkærsbro, fremfor ude i marken, hvor servicefolkene er udsat for vind og vejr.

rich-media-2
Masser af aktivitet henover efteråret hos Grimme i Rødkærsbro. Foto: Jørgen Ahler

Og når arbejdet bliver mere effektivt, så bliver servicen også det billigere, lover Michael Hylleberg, der samtidig håber at de bedre forhold kan fastholde og tiltrække nye medarbejdere til Grimme Skandinavien.

- Der er ingen tvivl om at det betyder noget med store og gode faciliteter. Men jeg tror lige så meget det handler om at alt bare bliver mere strømlinet og moderne med de nye bygninger, hvilket jeg håber medarbejderne høster frugterne af, siger Michael Hylleberg.

rich-media-3
Michael Hylleberg glæder sig til at høste frugterne af det nye byggeri. Foto: Grimme Skandinavien.

Og der går faktisk ikke så længe før medarbejdere og kunder kan nyde godt af de nye bygninger.

- Vi regner med at have det hele klar til maj 2024. Lige efter forårssæsonen, når vi skal til at lave serviceeftersyn på de store maskiner, så kan vi trække dem herhjem og få det lavet i de nye haller, fortæller direktøren.

rich-media-4
Der bliver masser af plads, når de nye bygninger står klar i 2024. Foto: Jørgen Ahler

Michael Hylleberg gør i samme sætning opmærksom på, at man ikke behøver vente så længe med at få et kig på de nye bygninger og en snak med Grimmes folk.

- Nej for allerede d.5. januar, der holder vi traditionen tro åbent hus, med lidt god mad, god snak og et kig på de nye bygninger, så det glæder vi os til, slutter direktøren for Grimme Skandinavien.

rich-media-5
Maj 2024 står de nye bygninger klar hos Grimme i Rødkærsbro. Foto: Jørgen Ahler