Lyt til artiklen:

Økologisk mælkeproducent får Landbrugets Samfundspris

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Hverdagens ildsjæle i landbruget bliver hyldet med Landbrugets Samfundspris. I år er det den økologisk mælkeproducent, Kristian Therkildsen, fra Kvong ved Varde, der vinder prisen, da han har gjort en forskel for borgerne i lokalområdet.

Han bliver belønnet for at skabe sammenhængskraft i Varde-området med et stort genopretningsprojekt for sine jorde i Kvong Mose. Efterfølgende har han stået i spidsen for en fondsansøgning, der har gjort det muligt at etablere en bræddesti i mosen, som giver ny adgang til naturen for alle i lokalområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er et naturmenneske. At have sådan en naturperle her, det ville jeg gerne have skulle høre til min ejendom. Og jeg havde også et ønske om, at det skulle være et sted, hvor offentligheden skulle have lov til at komme. Jeg vil med ære bringe prisen hjem til Kvong. Den vil gå ubeskåret til foreningslivet i Kvong, siger Kristian Therkildsen i en pressemeddelelse.

Med prisen følger der en check på 25.000 kroner.

- Jeg oplever, at jeg har mange landbrugskolleger, der arbejder med samfundskontakt. De kunne lige så godt have modtaget denne pris, men nogen har peget på mig. Så tak for det.

Det var Merete Juhl, der er administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer og formand for juryen, der overrakte prisen.

rich-media-2
Det er en enig jury, der har valgt årets prismodtager for hans store arbejde med genetablering af unik natur. Foto: Landbrug & Fødevarer