Lyt til artiklen:

L&F er skeptisk over melding om tilbagebetaling: Landmanden har ikke gjort noget ulovligt

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Fredag eftermiddag meldte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ud, at §3-arealer nu fremover som udgangspunkt kompenseres på lige fod med andre græsmarker.

Udtagning af § 3-arealer kan fremover kompenseres som andre græsmarker

Se også:

Udtagning af § 3-arealer kan fremover kompenseres som andre græsmarker

Hos Landbrug & Fødevarer er man overordnet set tilfreds med, at der endelig er kommet en afklaring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er glædeligt at der endelig er kommet en afklaring, der sikrer at landmænd der udtager naturbeskyttet landbrugsjord på lavbund fortsat vil kunne modtage kompensation, der dækker deres værditab, siger Thor Gunnar Kofoed, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- Men det er ærgerligt, at myndighedernes uklarhed om kompensationen gennem et helt år har betydet, at mange projekter har stået stille. Det er et kæmpe benspænd for vores indsats for at nå vores ambitiøse klimamål, lyder det fra viceformanden.

Ikke imponeret

I forbindelse med udredningen af problematikken, som blev foretaget af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet med bistand fra Kammeradvokaten og Københavns Universitet, viser det sig, at der er landmænd, der er blevet overkompenseret og derfor nu skal betale penge tilbage.

Meldingen fra ministeriet imponerer ikke Thor Gunnar Kofoed, der stiller sig skeptisk over for myndighedernes konklusion om, at der skulle være landmænd, der uberettiget har fået for høj kompensation.

- Landmanden har jo ikke gjort noget ulovligt, han har fulgt de anbefalinger og råd han har fået af myndighederne, ifht. om han f.eks. har haft "dyrkningsret" eller andet, men senere har de en anden vurdering, og kræver pengene tilbage. Det havde vi ønsket, at de ville have drøftet med os, inden de gik ud, siger Thor Gunnar Kofoed, der dog vælger at fokusere på det endegyldige mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu gælder det om at se fremad - og vi er sikre på at vores fødevareminister og vores regering nu vil lægge sig i selen for at sikre at vi sammen kan nå ambitionen i landbrugsaftalen om udtagning af 100.000 ha lavbundsjord, lyder meldingen fra viceformanden.